Paradies: Liebe (2012)

    En enlig østrigsk mor parkerer teenagedatteren hjemme for at drage med veninden til Kenya, hvor villige mænd efter sigende venter.


    BLÅØJET I AFRIKA

    Sammenhængende film:
    Paradies: Liebe (2012)
    Paradies: Glaube (2012)
    Paradies: Hoffnung (2013)

    Første kapitel i Ulrich Seidls ’Paradis-trilogi’ kredser ligesom de to andre film om det ikke umiddelbart attråværdiges æstetik: i denne film handler det om kærlighed, eller nærmere at kærlighed gør blind.

    Jævnt frustreret
    Den kraftige alenemor, Teresa, er godt oppe i årene og let til jævnt frustreret over den begivenhedsløse tilværelse i Østrig. I hvert fald parkerer hun katten og datteren hos en veninde (datteren har hovedrollen i den 3. film; veninden i den 2.).

    Stort kulturchok
    Nu går turen til Kenya, hvor der venter Teresa et kulturchok af de større. Veninden har rejst dertil et hav af gange og overbeviser Teresa om, at de afrikanske mænd nok hurtigt skal byde sig til.

    Afrikas dronning
    Og ganske rigtigt, snart havner Teresa i armene på en don juan men har svært ved at slippe tøjlerne. Det er først, da hun møder den tilsyneladende mere tålmodige, Munga, at Teresa for en stund føler sig som Afrikas dronning. Men skinnet kan bedrage, og snart erfarer Teresa, at det kenyanske eventyr, for så vidt angår seksuelle landvindinger, ikke har bragt hende nogen form for lykke.

    Sjælelig smerte
    Med en lille bid af en stjerne er "Paradies: Liebe" den bedste i trilogien. Der er som i alle tre film velafmålte portioner sjælelig smerte; i første film gør de lidt mere ondt.

    Sugar mammy-industri
    Seidl lykkes i særlig grad flot i skildringen af den forbløffende krukkede sugar mammy-industri, hvor smækre sorte mænd byder sig til - med let gennemskuelige bagtanker.

    Den lave selvtillids spændetrøje
    At Teresa er længe om at gennemskue mandeindustriens mørke sider skyldes hendes forsøg på at vriste sig ud af den lave selvtillids spændetrøje. Da det endelig synes at være lykkedes hende, opleves nedturen i forbindelse med afsløringen af forblindelsen så meget desto mere nedværdigende.

    Skønheden kommer ikke indefra
    Filmens udtryk er hudløst ærligt, og man kan i den sammenhæng glemme alt om, at skønhed kommer indefra. Kærlighedstemaet er - trods det fortiede håb om noget andet - ren overflade, begær og udnyttelse af regulær blåøjethed.

    Husmødre med hængepatter
    Helt og delvist afklædte østrigske husmødre med hængepatter og sorte mænd med udstyret i orden udgør en mindre væsentlig del af Ulrich Seidls ’udstilling af det fortrængte seksualdrifts-segment’: nok er drifterne i fokus, men det er psykologien bag, der er filmens helt store fremdrift og force.

    Blændende enkelhed
    Velkendt helt musikløst formes en verden af blændende enkelhed, i sig selv en kilde til ægthed - og lagt i hænderne på Seidl - særdeles velovervejet.

    Markant formidler
    Margarete Tiesel er en markant formidler af følelsernes rutsjeture i den prekært udfordrende hovedrolle. En helt igennem stor præstation.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2012, Østrig, Tyskland, Frankrig, Drama, Teenagere, 120 min.

    Dansk titel: Paradis: kærlighed
    Instr: Ulrich Seidl Prod: Philippe Bober, Christine Ruppert, Ulrich Seidl Manus: Ulrich Seidl, Veronika Franz Foto: Edward Lachman, Wolfgang Thaler Klip: Christof Schertenleib
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation