Carrington (1995)

    En kvinde har ikke fundet ud af, hvordan sex bør gribes an. Men hendes møde med en væsentlig ældre mandlig homoseksuel forfatter skal ændre hendes livssyn.


    SEKSUELLE FORVIKLINGER

    Endnu engang ses Emma Thompson i super-engelske kulisser i form af en tragi-håbløs historie med så mange forviklinger, at det næsten er til at falde i søvn over.

    Seksuelt usikker
    Denne gang spiller hun den seksuelt usikre malerinde Dora Carrington, der konsekvent nægter at have sex med sin kæreste. Da hun introduceres for den kejtede og småbitre homoseksuelle forfatter Lyttin Strachey, begynder hendes syn på sagen dog at ændre karakter.

    En ulige forelskelse
    Hun forelsker sig i forfatteren, hvilket naturligvis har sine vanskeligheder, da forelskelsen har svært ved at blive gensidig. De to viser dog stærk sympati for hinanden, og inden længe er de flyttet sammen.

    Dask i rumpen
    Sex skal der imidlertid til (!), så Carrington kaster sig over områdets unge fyre, mens Lytton må nøjes med kindkys og dask i rumpen.

    Indviklet til ukendelighed
    Forviklingerne vikler sig ind til ukendelighed, efterhånden som frustrationer og glæde bliver et fedt i Dora Carringtons mystiske verden. Hun har uendelig svært ved at slippe Lytton, så hvad skal hun stille op med sit liv og sine følelser?

    Gode præstationer
    Skuespillet er stærkt og udtryksfuldt. Emma Thompson imponerer i sin karakteristik af den usikre kvinde.

    Sensuelt modspil
    Jonathan Pryces særprægede forfattertype er mindeværdig men ikke nær så interessant, som man kunne have ønsket sig. Steven Waddington og Samuel West udgør begge sensuelle modspil i det seksuelle firkantsdrama.

    Kedsommeligt!
    "Carrington" lader meget tilbage at ønske. Den første times tid er bedst. Her lærer vi personerne at kende. Den anden time er kedsommelig i en sådan grad, at kæberne er ved at gå af led. Man føler absolut intet for personerne. De kan gøre hvad de vil: Dør de, tænker man bare "Nåja...".

    Minimalistisk tomhed
    Michael Nymans musik er direkte grim i sin minimalistiske tomhed.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1995, Storbritannien, Biografi, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, 118 min.

    Dansk titel: Carrington
    Instr: Christopher Hampton Prod: John McGrath, Ronald Shedlo Manus: Christopher Hampton Baseret på: roman af Michael Holroyd Foto: Denis Lenoir Klip: George Akers Mus: Michael Nyman
    Priser
    • CAN - Juriens specialpros
    • CAN - Bedste skuespiller (Pryce)
    • CAN-N - Guldpalme-nominering