Better Call Saul [1] (2015)

    En lidt lusket advokat-aspirant kæmper en brav kamp for at gøre karriere mellem selvfede og stinkende rige jurister.


    RO PÅ #1

    Sammenhængende i denne serie:

    Better Call Saul [1] (2015)
    Better Call Saul [2] (2016)

    Better Call Saul [3] (2017)

    Better Call Saul [4] (2018)

    Better Call Saul [5] (2020)

    Better Call Saul [6] (2022)

     

    Som en prequel til mesterserien Breaking Bad (2008-13) er "Better Caul Saul" allerede på forhånd sikret en solid og velbegrundet foromtale.

    Serie-sammenkobling
    For selvom serien er den samvittighedsløse Saul Goodmans egen historie, er der ingen tvivl om, at vi vil komme ad små sideveje, der kobler serierne sammen.

    Den rolige stil
    Stilen er den samme rolige, omhyggelige, detaljerige og inspirerende: Holdet bag er det samme som på "Breaking Bad", og lokaliterene endnu engang New Mexicos støvede udkants-USA.

    Afhængighedsskabende
    Så fra første scene er man tilbage i den afhængighedsskabende og opslugende stemning, der kendetegnede "Breaking Bad", selvom "Better Call Saul" slår sig op på det lidt mere komiske, naturligt afledt af Saul Goodmans farvestrålende personlighed.

    Pletrfrit velspillende
    Bob Odenkirk er meget bevidst om denne enestående mulighed for retrospektivt at udvikle sin rollefigur, og han er pletfrit velspillende i den komiske statur - med de mange alvorlige nuancer lige under overfladen.

    Særheder og samvittighedsløshed
    For det er netop noget af det, serien kan: Forme de små og store op- og nedture og forklare Goodmans særheder og samvittighedsløshed - helt på egne serielle præmisser, selvom man stilistisk mere end læner sig op ad "Breaking Bad".

    Spøjse ideer
    Sært og skævt er det hele vejen igennem, lige fra de spøjse ideer til de aparte personligheder, der hver især bidrager til at skabe en både charmerende og uforudsigelig serieoplevelse.

    Æstetik i balance
    Som vi blev forkælet med i søsterserien, er "Better Call Saul" stort set fritaget for underlægningsmusik, og lyddesignet er knapt og præcist. Hermed er æstetikken fuldkommen i balance, idet også billedsiden er skarp, diminutiv og kunstnerisk på et meget højt plan.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024