The Sopranos [1. Season] (tvs) (1999)

    En hårdkogt italiensk-amerikansk gangster begynder i al hemmelighed at gå til psykiater, mens tingene spidser til i hans kriminelle hverdag.


    BENHÅRD BRANCHE #1

    Sammenhængende i denne serie:
    The Sopranos [1. Season] (1999)
    The Sopranos [2. Season] (2000)
    The Sopranos [3. Season] (2001)
    The Sopranos [4. Season] (2002)
    The Sopranos [5. Season] (2004)
    The Sopranos [6. Season] (2007)

    I en benhård branche som New Jerseys italiensk-amerikanske mafia er det med at bevare håret på brystet og ikke lade sig drive rundt i manegen.

    Benhård men blød
    Og mafiaboss/famieliefar Tony Soprano er da også benhård og kompromisløs udadtil. Anderledes ser det efterhånden ud med psyken, og Tony opsøger psykiateren Jennifer Melfi.

    Magtkampe
    Det skal selvfølgelig for alt i verden holdes hemmeligt, men det viser sig vanskeligt i en brydnings- og magtkampstid, hvor alle spiller for galleriet.

    Intense episoder
    Første sæson af den vægtige "The Sopranos" lægger stærkt og tillidsvækkende ud med en håndfuld gennemarbejdede og ekstremt intense episoder. Herefter daler niveauet en anelse i takt med, at også underlægningsmusikken lidt umotiveret kommer til at spille en rolle.

    Båret på hænder & fødder
    Generelt er sæsonen dog båret på hænder og fødder af fænomenalt skuespil, ført an af James Gandolfini, en yderst troværdig scenografi og et sprødt kostumedesign.

    Tonen slås an
    Langt de fleste biroller bidrager til, at "The Sopranos’" første sæson slår tonen an og vækker appetit til langt mere.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1999, USA, Krimi, Drama, 650 min.

    Dansk titel: The Sopranos [1. sæson] (tvs)
    Instr: David Chase, John Patterson, Allen Hughes, Henry Bronchtein, Matthew Penn, Andy Wolk, Timothy Van Patten, Lorraine Senna, Alan Taylor, Allen Coulter, Nick Gomez, Daniel Attias Prod: Martin Bruestle m.fl. Manus: David Chase m.fl. Foto: Phil Abraham, Alik Sakharov, William Coleman Klip: Sidney Wolinsky m.fl. Mus: Will Edwards
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • GG - Bedste tv-skuespillerinde (Falco)
    • GG - Bedste tv-skuespiller (Gandolfini)
    • GG-N - Bedste tv-skuespillerinde (Bracco)