Ray (2004)

    Den legendariske, blinde jazzmusiker Ray Charles levede et liv på kanten af det fornuftige, og det gav ham mange problemer.


    DAMPEN OPPE

    Jazzlegenden Ray Charles får her sin helt egen film: En storladen og grundig biografi, der giver alle interesserede (og uinteresserede) et glimrende indblik i Charles' liv og musik.
     

    Stærke flashbacks

    Filmen koncentrerer sig om Charles' voksne liv, men vender ofte tilbage til barndommen i stærke flashbacks, hvor vi blandt andet følger Ray, da han bliver blind som 6-årig.
     

    Hurtigt succes

    Som voksen får han hurtigt succes, og - trods sit synshandikap - også hos damerne. Men med succesen følger også et stofmisbrug og deraf følgende usund livsstil - en rigtig kunstner..
     

    Musikken og stofferne holder dampen oppe

    Ray har svært ved at holde nallerne væk fra damerne, også selvom han har stiftet familie. Men musikken og stofferne holder dampen oppe, og Ray fortsætter ufortrødent med at skabe banebrydende jazz- og fusionsmusik, der både fascinerer og forarger.

    Knivskarp farvefokus
    Filmen får formidlet Ray Charles' op- og nedture på ganske underholdende og medrivende vis. Fotograf Pawel Edelmans æstetiske billeder med knivskarp farvefokus er et delikat hovedmåltid for tilskueren.
     

    Foxx vandt en Oscar

    Jamie Foxx vandt en Oscar for sin pæne, men ikke fantastiske præstation, og man nyder det fine spil også i de mange biroller - ikke mindst Ray Charles som dreng.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2004, USA, Biografi, Drama, Musik, 156 min.

    Dansk titel: Ray
    Instr: Taylor Hackford Prod: Howard Baldwin, Karen Elise Baldwin, Stuart Benjamin, Taylor Hackford Manus: James L. White Foto: Pawel Edelman Klip: Paul Hirsch Mus: Craig Armstrong
    Priser
    • AA - Bedste skuespiller (Foxx)
    • AA - Bedste lydmixing
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste kostumedesign
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste klipning
    • GG - Bedste skuespiller (Foxx)
    • GG-N - Bedste film