Fuglejagten (2012)

    En flok fuglenørder mødes i den danske natur og går amok, da en tilsyneladende meget sjælden fugl er set i området.


    KÆRLIG FUGLESANG

    Klangfuld og sprødt humoristisk familiefilm, der forener de helt store dramaer med en grænsesøgende humor. Det former en hjertelig og helt igennem alternativ dansk film, som det er svært ikke at lade sig rive med af.

    Sjældne næbdyr
    Drengen Viktor er taget med sin kriseramte far til den årlige fuglejagt i udkanten af den danske natur. Snart går kampen ind for at få det bedste foto af det mest sjældne næbdyr.

    Kamp til stregen
    Men også uden for kikkertens fokus er der kamp til stregen. Victor har en stærk konkurrent i en lidt ældre og selvsikker fuglekender, og måske kan det betale sig at fuske lidt for at vinde konkurrencen - og æren?

    Rørende drama
    Ud over den sprøde skorpe af overraskende humor rummer "Fuglejagten" et rørende drama i opgøret mellem far og søn. Det er lykkedes flot at lade de forskellige stemninger glide over i hinanden.

    Et naturtalent
    Her er Oliver Metling Søndergaard et naturtalent som drengen Viktor. Der er masser af indlevelse og udstråling i den sarte rolle som enspænderen med drømme om venskab og kærlighed. Blandt de voksne fornøjer man sig over Lars Brygmanns depressivt utilregnelige far. Men kan overskygges dog af Jesper Asholts genialt sprudlende fuglekender.

    Overspil
    Til gengæld forfalder Nicolas Bro - efter en glimrende start - til overspillet. Jesper Langberg træder fint i karakter i en mindre rolle med kant. Flot fotograferet og en fin ambassadør for dansk sommernatur. En familiefilm der kan og vil noget andet.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2012, Danmark, Komedie, Familie, Børn på film, Teenagere, Dyr på film, 90 min.

    Dansk titel: Fuglejagten
    Instr: Christian Dyekjær Prod: Anders Toft Andersen, Maja Giese Manus: Mette Damgård-Sørensen, Christian Dyekjær Foto: Morten Søborg Klip: Morten Højbjerg Mus: Kristian Eidnes Andersen
    Priser
    • RB-N - Bedste børne/familiefilm