Lucky Blue (2007)

    To teenagerdrenge finder sammen på sommercamping og tumler med, at der vist er mere end venskab imellem dem.


    SMÅ KÆRTEGN

    Instruktøren Håkon Liu portrætterer her i kortfilmsformatet den blussende forelskelse mellem to drenge i en intimt afgrænset sommerstemning.

    Skjulte blikke
    Det er på mange måde en hjertelig og indsigtsfuld lille historie, der kredser om de skjulte blikke og små kærtegn, men lige så meget lægger vægt på den store usikkerhed og umiddelbare identitetskrise.

    Vi er på en svensk campingplads, hvor teenageren Olle hjælper til med at bygge en scene til sommerens karaoke-koncert.

    I en anden campingvogn holder teenageren Kevin til, og de to drenge tiltrækkes med det samme af hinanden - uden at de vist helt er klar over signalerne og drifterne bag.

    Problematisk dobbelthed
    Skuespillet rammer fint den problematiske dobbelthed, og de to drenge brænder troværdigt igennem i en skøn og ukrukket iscenesættelse.

    For meget musik
    Man kunne have ønsket sig mindre musik og mere dvælen ved den intime stemning. En generende underlægningsmusik fjerner ofte fokus fra det centralt hjertelige budskab.

    Læs også anmeldelsen af Håkon Lius spillefilmsdebut, Miss Kicki (2009), der også har et homoseksuelt undertema.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2007, Sverige, Drama, Romantik, Teenagere, Homoseksuelt tema, 28 min.

    Dansk titel: Lucky Blue
    Instr: Håkon Liu Prod: Lizette Jonjic Manus: Håkon Liu Foto: Sophia Olsson Klip: Erlend Kristoffersen Mus: Tobias Hylander
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation