When a Stranger Calls Back (1993)

Sammenhængende film:

When a Stranger Calls (1979)

When a Stranger Calls Back (1993)

Instruktør Fred Walton kunne nok godt have takket nej til dén tv-2'er: 14 år efter den svært efne og stemningsfulde biograffilm kom denne efterfølger, der har en lille klynge gengangere blandt skuespillerne, men som ellers er med friske kræfter.

Det banker på døren...

Jill Schoelens unge babysitter, Julia, har netop overtaget ansvaret for et par krøltoppe, da det banker på døren i den fremmede villa. En mand vil låne telefonen, men Julia vil ikke lukke ham ind.

Det ender fatalt

Hun tilbyder ham at ringe efter hjælp til hans angiveligt forulykkede bil, men herfra bliver terroren langsomt, men sikkert mere konkret – og det ender fatalt.

Kun hån til overs

Fem år senere er terroristen på banen igen, og babysitteren kontakter i desperation politiet, der dog kun har hån til overs for hendes forklaring... lige indtil en kvindelig specialist kommer på banen. Det var Jill fra den første film, og hun har oplevet lignende terror på egen krop og psyke.

Håndtamt spil

Tv-efterfølgeren ejer reelt ikke mange promille af den oprindelige films æggende uhygge og udtalte evne til at bringe stemninger til live. De "kunstneriske" opsving er begrænset til nogle ganske få uhyggelige scener, der trods alt er rimelig opfindsomt drejet. Spillet er håndtamt, manuskriptet kantet og visionsløst, typerne utroværdige og indstuderede.

Vander ud

Dana Kaproffs synth-underlægning er af den enkle, stemningsmættede slags. Mest virkningsfuld i starten, hvorefter den vander ud, i takt med at tonerne plastres ud over snart sagt alle begivenhederne.