Enemies Closer (2013)

Instruktør/cheffotograf Peter Hyams folder sig her igen temmelig underholdende ud i partnerskab med Jean-Claude Van Damme – de to har tidligere fyret den af sammen i actionfilm som Timecop (1994) og Sudden Death (1995).

Ingen decideret originalitet

Ikke at vi i nogle af disse film møder decideret originalitet, men trods åbenlyse begrænsninger sørger Hyams/Van Damme alligevel for smæk for skillingen, og det er bare ind imellem befriende.

Rendyrket skurkerolle

I "Enemies Closer" kan man tilmed opleve Van Damme i en rendyrket, kompromisløs skurkerolle. Som den veganske(!), fransk-canadiske narkobaron Xander er han i sit es, ikke mindst fordi humoren er fremtrædende, og fordi han får lov at tale fransk i flere scener.

På en øde ø...

Xander og hans håndlangere er på jagt efter en større sending narkotika, der er strandet på bunden af en sø – lige ved en lille ø i grænselandet mellem USA og Canda. Her er Tom Everett Scotts Henry stort set eneste beboer, og han får snart sin sag for i mødet med skurkene.

Godnat før tid?

Det hele bliver kun endnu mere betændt af, at Henry netop er blevet passet op af en hævntørstig, posttraumatiseret soldaterbekendt, der kun ønsker Henry død. Men de to er nu nødt til at samarbejde mod narkofolkene. Ellers er der dømt godnat før tid!

Dyster og actionpakket stemning

Indspillet i Bulgarien og for relativt få midler lykkes "Enemies Closer" ret pænt med at sætte en dyster og actionpakket stemning. Teknisk veltimet med en fin udnyttelse af natoptagelser, hvor bl.a. lys fra flodpramme og andre skibe i det udprægede vådområde får lov at agere skyggevirkning.

Herligt kompromisløs

At Xander er herligt kompromisløs som superskurk er egentlig befriende. Han er dygtig til at sige farvel og tak til dem, der ikke falder i hans smag – også i situationer, hvor nogle vil finde det politisk meget ukorrekt. Fortællestilen er – helt som forventet – periodisk overgearet, komplet med rigelige mængder pumpende actiomusik i alle kanaler.