Total Recall (1990)
Ude i fremtiden er det muligt at holde ferie på Mars. Men det går galt, da en mand havner i en udefinerbar tankedimension.
FART OVER FREMTIDS-FELTET
Sammenhængende film
Total Recall (1990)
Total Recall (2012)
Takket være en ganske livgivende humoristisk sans og en gnistrende opfindsom scenografi, fremstår "Total Recall" som en skarp, livfuld og vellykket actionfilm.
Ferie på Mars
Arnold Schwarzenegger spiller Doug Quaid, der lever en gang langt ude i fremtiden. Her er det på tale, at man kan komme til Mars på ferie, og Doug taler meget med sin kone om, at han godt kunne tænke sig en sådan rejse.
På hjerne-ferie
Det bliver imidlertid en anden form for Mars-rejse, Doug sender sig selv på, da han lokkes ind til fremtidsferie-firmaet "Rekall", der arrangerer "hjerne-ferier".
Avanceret computerteknologi
Ved hjælp af avanceret computerteknologi sendes Doug ind i en anden dimension med en helt anden identitet - programmeret med ganske bestemte funktioner og omgivelser - efter eget ønske. Men "Rekalls" programmering går galt, og Doug svæver et sted mellem virkelighed og fantasi, tilsyneladende på kanten af vanvid.
Er konen en bitch?
Herefter tvinges Doug tilbage i sin drømmeverden, men er det nu også en drømmeverden, eller er hele hans hidtidige tilværelse et fupnummer? Er hans kone virkelig hans kone, eller er hun en agent, der oven i købet er en frygtelig bitch?
Mange ubesvarede spørgsmål
Er der en hel masse, der vil dræbe Doug lige pludselig, eller er det bare "Rekalls" programmering? Langsomt overbevises tilskueren om, at Dougs oplevelser vist ikke er så programmerede endda.
Hård kamp mod fortiden
Nu starter er hård kamp mod fortiden og samtidig en kamp for at frelse fremtiden. I særlig grad bygges spændingen op på planeten Mars, hvor Doug og hans fjender (og venner) opholder sig det meste af tiden.
Tydelig minature
"Total Recall" vandt en Oscar for bedste visuelle effekter, og de er også ganske pæne, men ikke så pæne. Det ses alt for tydeligt, at der er tale om miniature-fotograferinger i det meste af sceneriet.
En underholdende affære
Alt i alt en underholdende affære, hvor hektisk action og overdreven udslettende science fiction fint blandes med den livgivende humor i dialogen. Filmen blev genindspillet i 2012 med Colin Farrell i hovedrollen.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1990, USA, Science Fiction, Action, Thriller, 108 min.
Dansk titel: Sidste udkald- Arnold Schwarzenegger (Doug Quaid)
- Rachel Ticotin (Melina)
- Sharon Stone (Lori Quaid)
- Ronny Cox (Cohaagen)
- Michael Ironside (Richter)
- Dean Norris (Tony)
- Robert Costanzo (Harry)
- Michael Gregory (Rebel Lieutenant)
- Peter Kent (Subway Agent)
- Allan Graf (Harry's Henchman)
- Joe Unger ((stemme))
- Roger Cudney (Agent)
- Rosemary Dunsmore (Dr. Lull)
- Elizabeth Dennehy (Renata)
- Ray Baker (McClane)
- Steven Lambert (Man)
- Marshall Bell (George / Kuato)
- Billy D. Lucas (Subway Agent)
- Michael Champion (Helm)
- Robert Picardo (Johnnycab (stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste lyd
- AA - Bedste visuelle effekter
- AAN - Bedste klipning