Det store flip (1997)

Niels Gråbøls semi-selvbiografiske erindringsfilm "Det store flip" er en overstadig udstilling af halvfjerdsernes kollektivisme. Mange af de flippede personer gøres til grin ved en slags magtanvendelse af ironi i skuespillet og historien.

Tvivlsomt portræt
Det lykkes såleders ikke rigtig for Gråbøl at levere et morsomt portræt af den seksuelle og politiske frigørelse, som kollektivet betød for mange i halvfjerdserne. Den 16-årige Stoffer får vendt op og ned på sin tilværelse, da hans forældre (Ditte Gråbøl og Niels Olsen) beslutter at flytte i kollektiv. Nu skal Stoffer til at dele værelse med en femårig dreng, deltage i pinlige fællesmøder og - endnu mere pinligt - nærmest tvinges til at smide tøjet foran hele kollektivet.

I rød lørdagsskole
Stoffer sendes i "rød" lørdagsskole, hvor han sammen med andre børn og unge bliver oplært i de sande maoistiske idealbegreber. I sin nye skole føler Stoffer sig til grin, men særdeles langhåret og iført hippietøj lykkes det ham alligevel at forføre en jævnaldrende pige.

Masser af pinlighed
Pinligt er det naturligvis for Stoffer, når han kommer hjem til kollektivet med sin nye veninde og finder sin frigjorte mor i lag med en veninde. Men han begynder så småt at vende sig til det hele, blandt andet fordi kæresten synes, livsstilen er "kodyl-fed".
 

Ikke lutter lagkage

Det skal imidlertid snart vise sig, at livet i kollektivet ikke er lutter lagkage, og Stoffer ender i fængsel af forskellige komplicerede årsager. Det er dog ikke værre, end at trådene igen kan redes ud.

Overdrevet frigjort
Det, Niels Gråbøl bedst har ramt i sin karakteristik, er de pinlige situationer mellem Stoffer og i særlig grad moderen. Hun er så tyrannisk og overdrevet frigjort, at hun siger, lige hvad der passer hende. Generelt er hendes adfærd møg-irriterende, i særlig grad set gennem en 16-årigs øjne. Tidsbilledet er flot ramt, her har man gjort sig umage.