The Sixth Sense (1999)
En børnepsykiater tager alle midler i brug i forsøget på at forstå en drengs visioner og mareridt.
VARMBLODET BØRNEGYS
En drengs sjette sans skal vise sig at overrumple børnepsykiateren Malcolm Crowe i langt højere grad, end han havde forestillet sig. I filmens begyndelse ser vi Malcolm blive skudt ned af en af sine nu voksne og særdeles utilfredse patienter.
Helt særlige evner
Herefter klippes der nogle måneder i tid, hvor børnepsykiateren har kastet sig over et nyt tilfælde, den 9-årige Cole Sear. Cole har det tydeligvis meget svært, men der går lang tid, inden Malcolm fatter, hvilke evner drengen reelt besidder.
Et rørende drama
"The Sixth Sense" er i langt højere grad et rørende drama end en decideret gyser. Haley Joel Osment knuser de flestes hjerter med sin kære udstråling og bemærkelsesværdige skuespillerevner, men en velafbalanceret Bruce Willis tager også kegler som varmblodet børnepsykiater. Forholdet mellem psykiateren og knægten er smukt og bevægende, ligesom skildringen af forholdet mellem knægten og dennes mor er på samme høje niveau.
Umotiveret
Til gengæld er filmens overnaturlige indslag noget svære at kapere. De dumper ned i underligt umotiverede stimer til disharmoniske violinvridninger og skæve kameravinkler.
Intensiteten mangler
Vel forsøger de at give indblik i drengens (traumatiserende) sjette sans, men man må desværre konstatere, at scenerne mangler den fornødne intensitet.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1999, USA, Gyser, Mystik, Thriller, Børn på film, 104 min.
Dansk titel: Den sjette sans- Bruce Willis (Malcolm Crowe)
- Haley Joel Osment (Cole Sear)
- Toni Collette (Lynn Sear)
- Olivia Williams (Anna Crowe)
- Mischa Barton (Kyra Collins)
- Trevor Morgan (Tommy Tammisimo)
- M. Night Shyamalan (Dr. Hill)
- Glenn Fitzgerald (Sean)
- Peter Anthony Tambakis (Darren)
- Mark Falvo (Restaurant Patron)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Osmont)
- AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Colette)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste klipning
- AAN - Bedste originale manuskript
- CAN - DVD Design Award
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Osmont)
- GG-N - Bedste manuskript