Martha (1967)

    En flok mageligt anlagte søfolk ombord på den rustne skude "Martha" bliver nødt til at hanke op i sig selv, da skibsrederen skal sejle med et par dage.


    HYGSOMT OG CHARMERENDE

    Stort set alle de gode gamle herligt folkelige kræfter er samlet i denne hyggelige folkekomedie om sammenholdets glæder og evnen til at fortrænge hverdagstravlhedens klichéer.

    "Martha" var en slags "idé-forgænger" til Olsen-Banden, idet det var her, Henning Bahs og Erik Balling for alvor prøvede kræfter sammen på manuskriptfronten med de tre Olsen-Banden-skuespillere i front.

    Et uforpligtende liv
    Besætningen om bord på den meget rustne skude, "Martha", lever et uforpligtende og mageligt liv, mens de sejler rundt på verdenshavene i embeds medfør.

    Selvom der er lidt problemer med en maskinpumpe, er det ikke værre, end at pandefurerne bliver glattet ud, når skibets kok dag efter dag serverer de mest overdådige danske måltider - selvfølgelig også med en god snaps til.

    Det kommer derfor som et stort chok og en ganske ubehagelig omvæltning for besætningen, da skibets reder, O.P. Andersen, melder sin ankomst som passager i flere dage om bord.

    Kunstige manerer
    Nu er besætningen dømt til at leve af havregrød og andre yderst sparsomme måltider - efter gældende skibsoverenskomster - samt knokle med at holde skibet i stand og praktisere manerer, der for dem er ganske kunstige.

    Nationalfolkeligt
    Det går dog heller ikke bedre, end at skibsrederen fyrer hele besætningen og vil have "Martha" til ophugning, og kun i sidste øjeblik lykkes det - gudskelov - besætningen at redde både skibet og æren på ganske nationalfolkelig maner.

    Lettere gumpetung
    Som Erik Balling selv har udtrykt det, er "Martha" ikke helt så gennemført, som man kunne have ønsket sig det. Mange idéer måtte sløjfes på grund af indskrænkede indspilningsforhold i Grækenland, og tilbage står en noget mere ensartet og gumpetung folkekomedie, end det var hensigten.

    Herlig charme
    Men selvom der er visse sider af filmen, som man kunne ønske sig mere originale, så rummer "Martha" alligevel en charme, der er svær at pille ned. En glad og alt andet end vammel skildring af sammenhold og venskab fortalt med folkekomediens typiske virkemidler, kun ganske sjældent plat.

    Veloplagte skuespillere
    Skuespillerne er også mere veloplagte end under sædvanlige lystspilforhold, her træder Erik Ballings fremragende personinstruktion endnu engang tydeligt frem. Poul Bundgaard øver sin kommende Kjeld-rolle med det senere så kendte, "Jaja, jeg skal nok!..


    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018