Next of Kin (1984)

Egyptiskfødte, canadiske Atom Egoyans spillefilmsdebut er næppe det mest spektakulære og originale materiale man har set fra et nyt talent, men i 1984 var en film som "Next of Kin" alligevel anderledes og opsigtsvækkende trods sine åbenlyse handikap.

Keder sig bravt
23-årige Peter er enebarn og keder sig bravt. Forældrene skændes konstant, og de tager sønnen med på en klinik med videoovervågning, hvor formålet er at få sat lidt mere skub i den forvoksede unge. Da Peter tiltvinger sig adgang til terapeutens videoarkiv, bliver han bidt af tanken om at hægte sig på en armensk familie, der i sin tid bortadopterede deres søn.

Gruppekram
Peter opsøger armenierne og udgiver sig for at være deres søn. Det udvikler sig til en ren farce, hvor far, mor, søster og hjemvendt søn boltrer sig i nationalretter og gruppekram, lige indtil Peter er nødt til at trække sig tilbage til det virkelige liv igen.

Ung entusiasme
Det er tydeligt at se Egoyans unge entusiasme i filmens visuelle udtryk. Kreative kameravinkler sætter stilen fra første scene, hvor tilskueren er med ombord på et transportbånd til kufferter i lufthavnen. Generelt er der dømt håndholdt heaven og masser af ungdommelig opfindsomhed. Helt efter bogen for den gennemsnitlige nybarslende filmmager.

Skæv grundidé
Plottet er det svært ikke at forholde sig lidt opgivende til. Grundidéen er skæv, komisk og etisk grænsesøgende - men eksekveringen er ubehjælpsom og savner både rød tråd og originalitet. Allermest at betragte som et eksperiment er "Next of Kin" ikke rigtig potentiale til de store filmoplevelsers kartotek men interessant alene som tidligt Egoyan-dokument.

Uetisk familieprojekt
Patrick Tierney er egentlig en udmærket ambassadør for dobbeltrollen Peter / Bedros og får tilpas meget skuldertrækkende kedsomhed ud af sit eget uetiske familieprojekt. Som hans nye "forældre" leverer Berj Fazilian og Sivart Fazilian et nogenlunde troværdige og etnisk mangfoldige portrætter.

Beskedent debutantbudget
Musik er der heldigvis ikke meget af. I det hele taget er "Next of Kin" en enkel og temmelig primitiv debutfilm, optaget på 16mm og for et meget beskedent debutantbudget.