Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)

Sammenhængende film:
Poeten og Lillemor (1959)
Poeten og Lillemor og Lotte (1960)
Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)

Langtfra ueffen serieafslutning i skøn Ballinghumor: Den sidste af tre "Poten og Lillemor"-film balancerer herligt på kanten til det meget inspirerede, og det kommer til udtryk i skægge birollepræstationer og i den velafmålte samtids- og samfundssatire, som Erik Balling om nogen mestrede.

I "Poeten og Lillemor i forårshumør" har den lille kernefamilie på landet nu en smule penge på kistebunden, og dét kan hurtigt gå hen og blive en stressfaktor, hvad pengene skal bruges til. Særligt når også naboerne går i investeringstanker, og der kan udvikle sig en regulær krig på forbrugsgoder. I et anfald af overstadighed køber Poeten (Henning Moritzen) en spritny Fiat 500 af en dygtig bilsælger (Helge Kjærulff-Schmidt). Nu er der pludselig ingen penge tilbage, og stemningen er mere end mat og anstrengt. Samtidig har Poeten stjålet naboens bildrøm, og stemningen bliver endnu mere anstrengt.
 

Henning Moritzen trives stadig i den bærende rolle og tilfører den abstrakt distræte Poeten en pæn portion charme. Til gengæld er Helle Virkners Lillemor uden ret meget gennemslagskraft. Ove Sprogøe stjæler billedet i de scener, han optræder i, med en følt præstation som lige dele bitter, bedrevidende og under tøflen på egen lillemor (i skikkelse af Lis Løwert). Men det er Karl Steggers slagtermester, i denne film i overordentligt godt humør, der tager førstepladsen med sit finurlige, kærlige og underfundige skuespil. Dirch Passer er lidt mere svingende i bagerbirollen, ligesom Poul Bundgaards entré som bagermesterens syngende svend mest af alt bliver en fyldrolle. Scenen, hvor Dirch og Poul battler på tenorstemmer, mens der æltes hårdt i bolledejen, er dog virkelig morsom.

Bent Fabricius-Bjerres musik er ligeså sød og rosenrød som handlingens grundtone. De tre børn, der nu er blevet halvstore (Poetens egen Lotte og naboernes tvillingedrenge), har ikke den store talentmasse, men udgør fine springbræt til mere generel morskab.