Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)

Sammenhængende film:
Poeten og Lillemor (1959)
Poeten og Lillemor og Lotte (1960)
Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)

Langtfra ueffen serieafslutning i skøn Ballinghumor: Den sidste af tre Poten og Lillemor-film balancerer herligt på kanten til det meget inspirerede, og det kommer til udtryk i skægge birollepræstationer og i den velafmålte samtids- og samfundssatire, som Erik Balling om nogen mestrede.

Penge som stressfaktor
I "Poeten og Lillemor i forårshumør" har den lille kernefamilie på landet nu en smule penge på kistebunden, og dét kan hurtigt gå hen og blive en stressfaktor, hvad pengene skal bruges til. Særligt når også naboerne går i investeringstanker, og der kan udvikle sig en regulær krig på forbrugsgoder.

Anstrengt stemning
I et anfald af overstadighed køber Henning Moritzens Poeten en spritny Fiat 500 af Helge Kjærulff-Schmidts dygtige bilsælger. Nu er der pludselig ingen penge tilbage, og stemningen er mere end mat og anstrengt. Samtidig har Poeten stjålet naboens bildrøm, og stemningen bliver endnu mere anstrengt.

En pæn portion charme
Henning Moritzen trives stadig i den bærende rolle og tilfører den abstrakt distræte Poeten en pæn portion charme. Til gengæld er Helle Virkners Lillemor uden ret meget gennemslagskraft.

Stjæler billedet
Ove Sprogøe stjæler billedet i de scener, han optræder i, med en følt præstation som lige dele bitter, bedrevidende og under tøflen på egen lillemor (i skikkelse af Lis Løwert).

Underfundigt spil
Men det er Karl Steggers slagtermester, i denne film i overordentlig godt humør, der tager førstepladsen med sit finurlige, kærlige og underfundige spil. Dirch Passer er lidt mere svingende i bagerbirollen, ligesom Poul Bundgaards entré som bagermesterens syngende svend mest af alt bliver en fyldrolle.

Tenordyst over bolledejen
Scenen, hvor Dirch og Poul battler på tenorstemmer, mens der æltes hårdt i bolledejen, er dog virkelig morsom.

Lunken modtagelse
Anmelderne var ikke morderlig begejstrede over denne tredje Poeten-film: "Ironien gik fløjten", "Spinkelt væv om kære kendinge", "Pænt, nydeligt og uopfindsomt" og "Ad de trådte stier", lød det. I dag forekommer "trilogien" dog som vellykket Balling-stof, der tager kærligt forhåndsgreb på den senere successerie, Olsen-banden.

Sød og rosenrød
Bent Fabricius-Bjerres musik er ligeså sød og rosenrød som handlingens grundtone. Den står stærkest, når den ikke bliver penslet for meget ud. De tre børn, der nu er blevet halvstore (Poetens egen Lotte og naboernes tvillingedrenge), har ikke den store talentmasse, men udgør fine springbræt til mere generel morskab.