Olsen-banden (1968)

    En gruppe vidt forskellige forstadsborgere finder sammen om én fælles interesse: Den forhåbentlig pengeindbringende kriminalitet.


    FORBRYDELSE BETALER SIG IKKE #1

    Sammenhængende film:
    Olsen-banden (1968)
    Olsen-banden på spanden (1969)
    Olsen-banden i Jylland (1971)
    Olsen-bandens store kup (1972)
    Olsen-banden går amok (1973)
    Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
    Olsen-banden på sporet (1975)
    Olsen-banden ser rødt (1976)
    Olsen-banden deruda' (1977)
    Olsen-banden går i krig (1978)
    Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979)
    Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
    Olsen-banden over alle bjerge (1981)
    Olsen-bandens sidste stik (1998)
    Olsen banden junior (2001)

    Da "Olsen-banden" fik premiere i biograferne i 1968, troede man, at den blot var endnu en veldrejet dansk folkekomedie fra Nordisk Film. Men de fleste ved vel i dag, at ikke mindre end 13 film fulgte efter. Publikum var sultne, manuskriptforfatterne var fyldt med ideer, og skuespillerne var ivrige. Der var stof til mange film i dén bande.

    Anderledes bandefilm
    "Olsen-banden" er set i helheden en noget anderledes Olsen-bandenfilm. Erik Balling har selv siden udtrykt, at han og medforfatteren Henning Bahs fik gjort figurerne lidt for tegneserieagtige i denne første film.

    Til yderlighederne
    I efterfølgeren "Olsen-banden på spanden" gik man til den anden yderlighed, så den nærmest blev et korrektiv til den første og blev lige lovligt følelsesfuld. Først fra den tredje film kunne de rigtigt begynde at arbejde med figurerne og udvikle dem.

    Falde på halen
    Den første film i serien er festlig og morsom, men humoren er alligevel en tand for meget falde på halen. Har man set mange af de efterfølgende film først, er det især svært at kende Egon (Ove Sprogøe) og Benny (Morten Grunwald) igen. Egon er hér en helt anden type, der plejer seksuel omgang med løsslupne kvinder, og Benny er forlovet med pornomodellen Ulla (Lotte Tarp), med hvem han venter barn.

    Skilsmisse og abort
    Kjeld (Poul Bundgaard) er nogenlunde sig selv, bortset fra at han hér har tre børn. Fremover er de reduceret til Børge (Jes Holtsø). Problemspørgsmål som skilsmisse, børnepasning og abort bliver antydet, hvilket helt falder uden for resten af Olsen-bandenfilmene. Og Egon har heller ikke en plan, i den første film kalder Benny det en "fed fidus". Han har timet og tilrettelagt et kup. En statuette til en værdi af 6 millioner kroner bliver udstillet på et museum, og sikringen er i top.

    Over mark og vang
    Kriminalassistent Mortensen (Peter Steen) står personligt for overvågningen af udstillingen, så intet skal kunne gå galt. Men Egon er jo genial! Alligevel opstår der problemer, og en vild jagt over mark og vang kan begynde.

     

    Figurerne udvikles

    Absolut seværdig: "Olsen-banden" er allerede fra første film i serien dansk filmhistorie, og det er sjovt at se, hvor serien begynder og hvordan, figurerne langsomt udvikles.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1968, Danmark, Komedie, Krimi, Børn på film, Farce, Familie, Biler på film, Skibe på film, 75 min.

    Dansk titel: Olsen-banden
    Instr: Erik Balling Prod: Bo Christensen Manus: Erik Balling, Henning Bahs Foto: Jeppe Jeppesen, Claus Loof Klip: Ole Steen Nielsen Mus: Bent Fabricius-Bjerre
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation