Asylum (2005)

    En kvinde falder for en anbragt hustrumorder, da hun kommer til at bo på et asyl sammen med sin i øvrigt fraværende mand, der er psykiater på stedet.


    SELVKLÆBENDE DRAMA

    Den talentfulde instruktør, David Mackenzie, filmatiserer hér den alt andet end strømlinede roman af Patrick McGrath, forfatteren bag David Cronenbergs klaustrofobisk mesterlige Spider (2002).

    Betændt historie
    Men "Asylum" slipper Mackenzie bestemt ikke udelt heldigt fra. Det er en film, der meget gerne vil ud over rampen med sin betændte og udtalt mentalt dødbringende historie. Men resultatet bliver selvklæbende og selvsmagende.

    Psykiske tilfælde
    Stella Raphael er en kvinde i sin bedste alder, der følger med psykiatermanden til en institution for straffede og psykiske tilfælde, et slags halvåbent asyl.

    Hed seksuel affære
    Her indleder hun en hed seksuel affære med Edgar Stark, havemanden der har slået sin kone ihjel, og de to boller i drivhuset, men de har så meget fart på, at ruderne ikke når at dugge.

    Utæmmeligt begær
    Nu bærer Stella på en hemmelighed og et drivende og utæmmeligt begær, det skal vise sig at koste hende forstanden. Så er det på sin vis meget handy, at hun allerede er på et asyl.

    Lagt i helt andre folder kunne fortolkningen af det sammensatte romanforlæg muligvis have udviklet sig i en troværdig og hårrejsende intens retning.

    Kæden falder af
    Men det står meget hurtigt klart, at "Asylum" er en af disse film, der taber kæden allerede inden der er gået en halv time. Man vil for meget, og kender ikke begrænsningens kunst.

    Vulgært melodrama
    Det udvikler sig til et regulært vulgær sex/mord/apati-melodrama, komplet udspartlet til ukendelighed af Mark Mancinis helt forfejlede filmmusik - og med et skuespil, der bliver unaturligt og utroværdigt.

    Ekstreme drejninger
    Samtidig kan man ikke sige sig fri for at blive delvis grebet af de bagvedliggende mentalt betændte temaer, og filmen tager da også en eller flere helt ekstreme drejninger, som det al vulgaritet til trods er værd at blive hængende for.

    Skoleeksempel på krukkeri
    Særligt uklædelige scener er omtalte sexscener i og udenfor drivhuset. Hér er skoleeksemplet på krukket fortællestil, når en liderlig mand i fangedragt laver en mundguffer på en overklassekvinde i råhvid kjole.

    Svulstig musik
    Først tværer han resolut hendes læbestift ud i ansigtet på hende. Herefter tvinger han hende til drivhusjorden, flår trussen i stykker og går i krig. Det hele tager et halvt minut og er ledsaget af ualmindelig svulstig musik.

    Små plastre på såret
    Et lille plaster på det meget åbne sår (man bliver sårbar af at bevidne en så krukket fortællestil) er Ian McKellen som den erfarne psykiater dr. Cleve - samt den stedvis flotte scenografi, der former et troværdigt asyl - og tidsbillede.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2005, Storbritannien, Irland, Thriller, Drama, 99 min.

    Dansk titel: Asylum
    Instr: David Mackenzie Prod: David E. Allen, Laurie Borg, Mace Neufeld Manus: Patrick Marber, Chrysanthy Balis Baseret på: roman af Patrick McGrath Foto: Giles Nuttgens Klip: Colin Monie, Steven Weisberg Mus: Mark Mancina
    Priser
    • BERLIN - Prize of the Guild of German Art House Cinemas
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering