Flemming på kostskole (1961)

Sammenhængende film:
Flemming og Kvik (1960)
Flemming på kostskole (1961)

I pressematerialet til Flemming-film nr. 2 ud af 2 kunne man læse: "Den nye Flemming-film er den mest elegante og mest "filmiske" film, vi har set i Danmark i umindelige tider. Dens kameraføring og klipning er ikke alene usædvanlig, men tillige lunerig og dristig. [Instruktør] Niels-Jørgen Kaiser er i sine idéer stærkere end nogen anden dansk filmmand i dag. Hans største velsignelse er, at han aldrig har søgt at "lære" at lave film, men blot kører os efter sit eget hoved."

Vamle 60’er-farver
Det er måske nok at tage munden lige lovlig fuld af roser. Godt nok indeholder "Flemming på kostskole" en række idylliske naturbilleder fra området omkring kostskolen, men i vamle 60’erfilm-farver og i en film generelt uden tæft og struktur.

Jukset venstrehåndsarbejde
Hvor den første Flemming-film fra året før i Gabriel Axels iscenesættelse var en vellykket og sympatisk filmatisering af Gunnar Jørgensens populære Flemming-bøger, er efterfølgeren et stykke jukset venstrehåndsarbejde, der desuden kun er løselig baseret på Jørgensens karakterer.

Ingen identifikation
Det var tv-manden Niels-Jørgen Kaisers film-instruktørdebut, og han kom aldrig til at iscenesætte flere film. "Flemming på kostskole" bærer præg af pligt snarere end lyst, og der er ingen identifikation med de unge kostskoledrenges kvaler, som det vel ellers er tiltænkt med en børne/ungdsomfilm som denne.

Nye venner og plageånder
Flere af tidens store skuespillere træder tilbage i biroller til fordel for de ubeskrevne drenge. Steen Flensmark er en af de få unge gengangere fra den første film – han skal vænne sig til nye venner og plageånder i det af rektor (Asbjørn Andersen) med streng hånd styrede kostskolemiljø.

Sommeridyl ved kostskolen
Da vennerne fra den gamle folkeskole en dag kommer ciklende uanmeldt med to unge lærere, opstår en sommeridyl komplet med venskabelig fodbolddyst og small talk-udvekslinger mellem pedellerne.

Vander ud i ingenting
Der er bestemt spændingskurver i historien, men de vander alligevel underligt ud i ingenting. Flemming er tæt på at blive smidt i åen, men en slåskamp skal i stedet afgøre, hvem der er stærkest blandt drengene.

Blød om hjertet
Og så får Flemming nys om, at dén kunstmaler (Pouel Kern), der stiller staffeli op i det naturskønne område, i virkeligheden er far til en af drengene (han skred, da drengen var lille, men er nu blevet blød om hjertet.)

Tidstypiske jazztoner
Bent Fabricius-Bjerre folder nærved konstant musikken ud i tidstypiske jazztoner. Ikke mindst da en gruppe af drengene besøger rektorens datter og giver den gas i alle tiders swingende fyldscene.

Pressen skrev..
Pressen skrev bl.a.: "De havde glemt handlingen" og "Den talentfulde tv-instruktør Niels-Jørgen Kaiser formåede ikke at forny den typisk danske seriefilm."

Klassiske præstationer
Asbjørn Andersen er urklassisk autoritær med et blødt punkt bag overfladen. Karl Stegger har fundet dialekten frem, når han giver den som pedellen, der kun taler, når han bliver spurgt. Louis Miehe-Renard forfalder til falde-på-halen, når han forelsker sig i Bodil Udsens frodige økonoma, og Ghita Nørby lillepigesmiler bredere end nogensinde før som lærerinden Frk. Birk.