Meet the Parents (2000)

Sammenhængende film:
Meet the Parents (2000)
Meet the Fockers (2004)
Little Fockers (2010)

Den første af tre komedier om familierne Focker og Byrnes er også den bedste: "Meet the Parents" har hele pakken af veloplagthed og charme og er ganske enkelt ikke til at stå for.

Den svært overvågende type
Gaylord "Greg" Focker (Ben Stiller) skal møde sine kommende svigerforældre for første gang. Og særligt mødet med svigerfar Jack Byrnes (Robert De Niro) skal byde på store prøvelser. Jack er nemlig den svært overvågende type, og alt, hvad Focker foretager sig, skal måles og vejes.

Den ene ulykke tager den anden
Bedre bliver det ikke af, at Focker konstant får sagt de forkerte og pinlige ting og i det hele taget bare er møguheldig. Den ene ulykke tager den anden, og Focker får skylden.

Eminent timet komik
Filmen er fuld af eminent timet komik, der nok har sine rødder i det let lagkageprægede, men som eksekveres med glimt i øjet og charme, samtidig med at det er så udsøgt pinligt, at det er lige til at græde over.

Velspillende familiepakke
Her er det helt centralt, at familiepakken er så velspillende med fin og nuanceret indsigt i pinlighedens poler. Robert De Niro er ubetalelig som den pensionerede CIA-agent gennem 34 år og sygeligt overvågende Jack Byrnes.

Dygtigt underspil
Ben Stiller underspiller dygtigt, men har samtidig en håndfuld scener af eminent vildskab. Det er svært ikke at leve sig ind i Gaylord Fockers prøvelser, og det er en betagende komisk filmoplevelse.

Vidunderligt skøre indfald
De vidunderligt skøre indfald bidrager med skønne grin: Byrnes’ kat er fx trænet til selv at gå på toilettet. Og så har Focker et uheld med selvsamme toilet, der får septiktanken til at løbe over i hele haven.

Komiske højdepunkter
Der er mange komiske højdepunkter, og de flyder finurligt ind i hinanden uden at tage nogen overdreven styring. Randy Newmans musik bidrager med den rette komiske stemning og er ikke voldbrugt.