Heaven's Gate (1980)

Sammenhængende film:
Heaven's Gate (1980)
Final Cut: The Making and Unmaking of Heaven's Gate (2004)

Instruktøren Michael Cimino efterlod ved sin død i 2016 to storfilm med hver deres eftermæle: Den ene var den højt skattede og prisvindende Vietnamkrigsfilm, The Deer Hunter (1978). Den anden var den absurd skandaleramte "Heaven's Gate", som Cimino to år efter succesen med "The Deer Hunter" fik frie rammer til.

Skandaleramt produktion
Skandalerne hobede sig op og ville ingen ende tage, hvilket bl.a. medførte, at selskabet United Artists var tæt på konkurs – og ikke mindst, at Cimino helt frem til sin død og trods en håndfuld spillefilm mere, var stemplet som labil og en dårlig investering.

Oprindelig over 5 timer lang
Alene varigheden siger meget. Den komplet uklippede version af "Heaven's Gate" varer omtrent 5½ time. Denne anmeldelse er dog baseret på Director's Cut-versionen på 3½ time.

Episk funderet
Den højdramatiske western er i særklasse episk funderet, og det er næsten muligt at mærke den store frustration, der var forbundet med filmoptagelserne. For Cimino var perfektionist til fingerspidserne og gik ikke på kompromis med noget som helst. Derfor var der flere scener, der blev taget om et utal af gange, og der gik mange rygter om, at instruktøren rev alle de møjsommeligt byggede kulisser ned for at bygge nye op.

Budgettet overskredet
Alt sammen sager, der løb op i mange millioner dollars, og filmen havde da også overskredet sit budget betragteligt, allerede før optagelserne gik i gang.

Styr på tropperne
Men nok om tilblivelsens kvaler. Betragtes "Heaven's Gate" som dén Hollywood-storfilm, den i bund og grund er, er overraskelsen uhyre positiv. For Cimino har egentlig ganske godt styr på tropperne og de enorme scenarier, der udspiller sig i sidste halvdel af 1800-tallets vilde vesten.

Kompliceret trekantsdrama
Ciminos fortælling trækker linjer til virkelige historiske krigsbegivenheder, men er i bund og grund et kompliceret kærligheds-trekantsdrama med kvinden Ella Watson i midten. To mænd byder sig til, og Ellas kvaler bliver ikke mindre af, at hun elsker dem begge.

Regulært bjergtagende
Særligt landskabsfotograferingen er i Vilmos Zsigmonds kyndige hænder regulært bjergtagende. Ikke mindst fordi filmen tager sig tid til at indfange stemningerne og dvæle ved dem. Sjældent er der set så overvældende bjerglandskaber som baggrund for et historisk drama.

Betagende ro
Store dele af filmen er også præget af en betagende ro, særligt de første to timer. Siden tager krigsudfoldelserne noget over og stjæler (også) lydbilledet. Men indtil da er der mange fredelige og smukke scener af forbilledligt formidlet kærlighed.

Kvinden i midten
Her er Isabelle Huppert aldeles skøn som kvinden i midten, mens både Kris Kristofferson og Christopher Walken byder sig troværdigt til med to meget forskellige former for maskulinitet.

Fint afrundet
I mange af de fint afrundede følelsestunge scener kunne der have været ønsket mindre filmmusik – ellers er "Heaven's Gate" faktisk en af Ciminos mere musikfattige film, og dét er kærkomment.

Aldeles tilgivet
Vi skal lige hen over det gumpetungt overlange anslag, før filmen rigtig træder i karakter, men så er den megen krimskrams bag facaden og Cimino helt og aldeles tilgivet.