Magnum Force (1973)

Dirty Harry-filmene:
Dirty Harry (1971)
Magnum Force (1973)
The Enforcer (1976)
Sudden Impact (1983)
The Dead Pool (1988)

Den første opfølgningsfilm til Don Siegels mesterlige actionkrimi "Dirty Harry" blev til i 1973, da manuskriptforfatteren John Milius ringede til Clint Eastwood og forelagde ham nogle idéer til en ny historie med den hårdkogte politimand fra San Francisco.

Inspiration fra Brasilien
Den amerikanske presse skrev dengang en del om de såkaldte dødspatruljer i Brasilien, og Milius var selv meget optaget af emnet. Det drejede sig om nogle hemmelige, illegale bander af stærkt højreorienterede politifolk, der henrettede politiske modstandere, som de ikke kunne få ram på ad rettens vej.

Nytænkning
John Milius foreslog Clint Eastwood, at man kunne overføre begivenhederne fra Brasilien til San Francisco, hvor Dirty Harrys politistyrke blev infiltreret af en organisation af samme type. Clint Eastwood var med på idéen, blandt andet fordi noget sådant aldrig tidligere havde været vist på film.

Udbygget partnerskab
Det blev Ted Post, der skulle instruere. Clint Eastwood havde tidligere haft et tæt samarbejde med Post, bl.a. med filmen Hang 'em High (1968) og western-serien "Rawhide".

Velfungerende kriminalfilm
"Magnum Force" er ubestrideligt en velfungerende kriminalfilm, men den når ikke op på højde med sin forgænger. Dertil er historien alligevel for overfladisk og unuanceret. Skurkene er trukket for iskoldt og klassisk op til, at der kan opstå finurlige dialoger og situationer mellem dem og Harry.
 

Selvtægt

Harry Callahan skal i denne film bevæge sig blandt sine politi-kolleger for at finde gerningsmændene til en række mord på forbrydere. En lille gruppe af unge politifolk har besluttet at tage sagen i egen hånd og udrydde de forbrydere, som retssystemet ikke kan gøre noget ved. Blandt andet på grund af, at forbrydere nu også i USA har fået visse rettigheder, som vi får det beskrevet i filmens anslag - et fint link til den første films polemik.

Ubehagelig sammenhæng
Det tager Harry et stykke tid at finde ind i egne rækker, men da først han har forstået den ubehagelige sammenhæng, begynder opklaringsarbejdet at tage fart.
 

Ind på livet

I "Magnum Force" kommer vi væsentlig tættere ind på livet af Callahan. Vi præsenteres for hans lejlighed med billede ved sengegærdet fra hans bryllup. Og ikke nok med det. Det afsløres også, at Harry har et sexliv. I hvert fald er underboen meget interesseret i den mystiske mand, der går under navnet "politimanden, der bor ovenpå". Han er jo næsten aldrig hjemme.

Teknisk sublim
Teknisk er filmen ganske sublim. Der arbejdes kunstnerisk med kameraet med mange inspirerende indstillinger til følge. Skuespillet er af høj kaliber, Clints rolle er blevet menneskeliggjort i og med, at vi lærer ham bedre at kende og kommer ind bag Dirty-facaden. Eneste tvivlsomme præstation er Clints overhoved Briggs, der skrues for meget op af Hal Holbrook.

Kold luft
Der opstod en ubehageligt kold luft mellem Ted Post og Clint Eastwood under optagelserne. I hvert fald kom det meget bag på Post, at Clint siden deres sidste film sammen havde forandret sig så meget.
 

Clint co-instruktør

Eastwood havde jo i mellemtiden skabt sig en forrygende karriere og var allerede selv en erfaren instruktør. Det forhold havde Post lidt svært ved at acceptere, men han valgte alligevel at lytte til sin spiller, og det endte med, at Clint instruerede mange af filmens scener selv, blandt andet den spændte scene med den truende Briggs i bilen hen imod filmens slutning.

Flot underholdning
Disse lidt skæve forhold smitter dog ingenlunde af på resultatet, der er flot underholdning. Lalo Schifrin har endnu engang skrevet jazzet musik, fornyet og meget original.