4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Kratki film o ubijanju
En rodløs ung polsk mand beslutter sig for at begå et mord - det får fatale konsekvenser, og sagen bliver en nyudklækket advokats første.
DEN SIKRE DØD
Dette fortjent prisvindende Kieslowski-indblik i vanviddets, fortrydelsens og konsekvensens psykologi fortalte mesterinstruktøren siden endnu mere kompakt og bevægende som femte kapitel af ti Dekalog-tv-film.

Fortættet drama
Det er måske svært at forestille sig denne film meget mere kompakt. Den varer jo knap halvanden time, og dramaet er fortættet og tager i forvejen nogle gevaldige spring i handlingen.

Uafrysteligt
Ikke desto mindre lykkedes det Kieslowski at spænde livremmen i Dekalog- sammenhængen, og resultatet blev end helt igennem uafrystelig filmoplevelse.

Forbilledlig formidling
"En lille film om kunsten at dræbe", som filmen kom til at hedde på dansk, er dog stadig forbilledlig formidling af nogle af de helt store følelser i livet. Da den unge mand, Jacek, af uransalige grunde beslutter sig for at slå et menneske ihjel, er det måske uden blik for konsekvenserne.

Rebet hænger klar
Men efter veloverstået gerning havner han i retten, hvor en nyuddannet advokat og hans negative syn på dødsstraffen må se sig slået. Snart hænger rebet klar, og den unge mand får den straf, han ifølge det polske retssystem i 80’erne er bemålt til.

Grim- og grumhedens æstetik
Filmen er uhyggeligt smuk i sin grim- og grumhedens æstetik. Der er ikke meget lyrik eller skønhed over storbyens trøstesløse betonbyggeri. Men Kieslowski indfanger stemningerne til det uafrysteliges grænse blandt andet i en konsekvent formørkende filtrering af billederne.

Enorme følelsesmæssige kræfter
Zbigniew Preisners musik får lov at stikke hovedet frem, når begivenhederne spidser til, men ikke for ofte og hele tiden i dyb respekt for det samlede kunstneriske udtryk og de enorme følelsesmæssige kræfter, historien kaster af sig.

Studie i indlevelse
Miroslaw Baka præsterer fænomenalt som den nykrimielle, ligesom Krzysztof Globisz er et studie i indlevelse som advokaten, der ikke kan stille noget som helt op, andet end at lytte.

En upoleret perle, et studie i nærvær og et af Kieslowskis helt centrale fingeraftryk.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Kratki film o ubijanju

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
1988, Polen, Krimi, 84 min
Dansk titel: lille film om kunsten at dræbe, En
Instr: Krzysztof Kieslowski Prod: Ryszard Chutkowski  Manus: Krzysztof Kieslowski, Krzysztof Piesiewicz  Foto: Slawomir Idziak  Klip: Ewa Smal  Mus: Zbigniew Preisner  
Medvirkende:
Miroslaw Baka (Jacek Lazar)
Jan Tesarz (Taksówkarz Waldemar Rekowski)
Zbigniew Zapasiewicz (Przewodniczacy Komisji)
Barbara Dziekan (Bileterka)
Artur Barcis (Mlody medczyzna)
Krystyna Janda (Dorota)
Priser:
BD, Bedste europæiske film
CAN, FIPRESCI Prize
CAN, Jury Prize
CAN-N, Palme d´Or-nominering
RB, Bedste udenlandske film
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.