Ingenjör Andrées luftfärd (1982)

    Tre mænd drager i 1897 mod Nordpolen i luftballon, men ekspeditionen tager hurtigt en uheldig drejning.


    ANDRÉE-TRAGEDIEN

    Jan Troells iscenesættelse af den tragiske Andrée-ekspedition i 1897 er både smuk og bevægende med stof til eftertanke. Han har taget sig tid til detaljerne og giver dermed tilskueren et imponerende virkelighedsnært billede af, hvilket mareridt de tre svenske mænd var igennem, da de vandrede over polarhavsisen i sensommeren og efteråret 1897.

    Fordybelse
    Det kræver sin iscenesætter at omforme en så barsk begivenhed til levende film. "Ingenjör Andrées Luftfärd" lyser virkelig langt væk af engagement og fordybelse i emnet, og man kan næppe forestille sig et mere vellykket valg af skuespillere.

    Max von Sydow var næsten selvskrevet til rollen som den ambitiøse og kompromisløse forsker Salomon Andrée. Han havde gennem en årrække foretaget studier med ballonrejser og havde allerede i de tidlige 1890'ere en drøm at gøre en ballonrejse til Nordpolen. I 1896 blev ekspeditionen en realitet, bl.a. takket være flere gavmilde sponsorer, og Andrée og hans to medrejsende Knut Fraenkel (Sverre Anker Ousdal) og Nils Strindberg (Göran Stangertz) drog mod Danskøen på det nordvestlige Spitsbergen i Svalbard.

    Beslutsomhed
    Dårlige vindforhold umuliggjorde imidlertid den planlagte affart, og Andrée og hans folk måtte drage skuffet hjem til Sverige igen. Dog fast besluttede på at gøre et forsøg igen næste sommer. Og året efter kom så langt om længe det store øjeblik, hvor linerne blev kappet, og de tre mænd steg til vejrs fra ballonhuset på den lille klippeø.

    Turen i ballonen blev dog en kort fornøjelse. Allerede første dag mærkedes de første vanskeligheder, og kun få dage efter affart var Andrée, Fraenkel og Strindberg nødt til at lande på polarhavets drivis. Herfra forsøgte man at pejle sig vej tilbage mod fastlandet, stærkt belæsset med udstyr og madrationer.

    I land på Hvideø
    Turen over isen var selvsagt ikke nem. Ekspeditionen måtte igennem mange kvaler over den mange uger lange vandring, der til sidst bragte dem i land på den brædækkede Hvideø, den nordøstligste forpost af Svalbard.

    Her forsøgte de tre mænd at slå lejr med tanke på at overvintre, men der skulle ikke gå mange dage, før de blev overmandet af frost og kulde, måske bukket under for en madforgiftning eller bare ofre for den næsten ubærlige træthed i kulden.

    Som en fjerde deltager
    Troells fotografering er indbydende og smuk. Man føler sig næsten som en fjerde ekspeditionsdeltager, så meget engagerer man sig i historien. Von Sydows solide skuespil suppleres flot af Ousdals og Stangertz' kraftfulde udtryk.

    Filmen er meget tæt på at være en tro kopi af den opfattelse, man har fået af ekspeditionen ved at læse bøgerne. Man kan genkalde sig de endeløse issletter, de mange improviserede lejre, ballonen på isen, Hvideøen i horisonten. - Det er så det løber en koldt ned ad ryggen.

    Identifikation
    Den første time beskæftiger Troell sig fornuftigt med tiden før ekspeditionen. Dvs. fra 1896 i Stockholm og Paris (hvor ballonen blev fabrikeret). Vi involveres i de tre mænds privatliv og knytter dermed stærkere følelser til dem, end hvis filmen bare var startet lige på og hårdt med ekseditionens start i 1897. Strindbergs forelskelse i Anna (Lotta Larsson) og Andrées forhold til sin mor er begge glimrende eksempler på godt opbyggede personskildringer.

    En film der er værd at se mange gange.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1982, Sverige, Tyskland, Norge, Psykologisk drama, Biografi, Eventyr, 134 min.

    Dansk titel: Den umulige drøm
    Instr: Jan Troell Prod: Jörn Donner Manus: Georg Oddner, Ian Rakoff, Klaus Rifbjerg, Jan Troell Baseret på: roman af Per Olof Sundman Foto: Jan Troell Mus: Hans-Erik Philip, Carl-Axel Dominique
    Priser
    • AAN - Bedste udenlandske film