All the King's Men (2006)
Louisiana-manden Willie Stark har politiske ambitioner. Han brænder for guvernørtjansen og opbygger en folkelig popularitet, der nemt placerer ham i magtens centrum.
STJERNER PÅ RAD
Sammenhængende film:
All the King's Men (1949)
All the King's Men (2006)
Denne opdatering af 1949-Oscar-vinderen er et sært uforløst og selvsmagende overdramatiseret melodrama, hvor stjerneskuespillere træder hinanden over tæerne for at få ti minutter i kameralinsen.
I magtens centrum
Det er historien om Louisiana-manden Willie Stark, der har politiske ambitioner. Han brænder for guvernørtjansen og opbygger en folkelig popularitet, der nemt placerer ham i magtens centrum.
Korruption og forræderi
Men med det nye liv følger også korruption og forræderi, og det går op for Stark, at han ikke længere kan stole på nogle. Snart bliver politikerlivet også hans undergang.
Stjernespækket!
En af de tilforladeligt underholdende facetter ved "All the King's Men" anno 2006 er raden af stjerner. Sean Penn, Jude Law, Kate Winslet, James Gandolfini og Anthony Hopkins – for bare at nævne de øverste på rollelisten.
Tyndt skrevne roller
Bedst i mål i den alt for klistrede historie kommer Jude Law og Anthony Hopkins, mens Sean Penn forfalder til (vanligt) overspil. James Gandolfinis rolle er desværre tyndt skrevet og uden pondus – andet end klichéer, der kører på rollens vægt og manglende begavelse.
Et drømmescenarie
Man ser bestemt for sig et drømmescenarie, hvor Penn i hovedrollen var skiftet ud med Gandolfini, der også rent fysisk i langt højere grad minder om Broderick Crawford (der vandt en Oscar for sit portræt af Willie Stark i 1949).
Udfladende musik
James Horners (velkendt) udfladede musik spiller en betydelig negativ rolle som medfortæller... det er svært at piske stemninger hverken op eller ned som tilskuer, når de er dikteret på forhånd.
Stramt stiliseret
Visuelt er "All the King's Men" stramt stiliseret og afgjort ikke uden fascinerende kameraarbejde. Flere af de flotte sydstatsscener sidder således på nethinden et stykke tid efter slutteksterne.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2006, USA, Drama, Thriller, 128 min.
Dansk titel: All the King's Men- Sean Penn (Willie Stark)
- Jude Law (Jack Burden)
- James Gandolfini (Tiny Duffy)
- Anthony Hopkins (Judge Irwin)
- Kate Winslet (Anne Stanton)
- Mark Ruffalo (Adam Stanton)
- Patricia Clarkson (Sadie Burke)
- Kathy Baker (Mrs. Burden)
- Frederic Forrest (Willie's Dad)
- Kevin Dunn (Alex)
- Glenn Morshower (Commissioner)
- Tom Aldredge (Carruther's Banker)
- Jackie Earle Haley (Sugar Boy)
- Tom McCarthy (Editor)
- Jordan Rhodes (MacMurphy)
- Eileen Ryan (Lily Littlepaugh)
- Caroline Lagerfelt (Mrs. Peyton)
- Michael Cavanaugh (Mr. Peyton)
- Talia Balsam (Lucy Stark)
- Gary Grubbs (Sheriff)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation