Kick-Ass 2 (2013)

Sammenhængende film:
Kick-Ass (2010)
Kick-Ass 2 (2013)

Selveste Quentin Tarantino udråbte denne film som en af 2013s bedste. Til det kan man kun sige, at alt er virkelig relativt.

Ekstrem genrefilm
Man forstår godt med et kendskab til Tarantinos præferencer, at "Kick-Ass 2" må ligge lige til hans søde tand, for det er en genrefilm med ekstremt koreograferet vold, pakket i en evig komisk distance.

Ingen vellykket opfølger
"Kick-Ass 2" er dog langt fra en vellykket opfølger, og dette er netop fordi, den er så ekstrem udi alle narrative facetter, at det bliver usmageligt.

Stemningen ødelægges
Det er slet ikke nødvendigt at kamme så meget over, og det ødelægger i hvert fald med sikkerhed den særlige farverigt ungdommelige stemning, som var kendetegnende ved 1’eren.

Autodidakte superhelte
En gruppe autodidakte superhelte vælger at organisere sig for bedre at kunne bekæmpe New Yorks kriminelle. Heriblandt Kick-Ass og Hit-Girl, selvom de begge må love deres far/værge, at de ikke længere trækker i superhelte-arbejdstøjet.

Motherfucker er en stor mundfuld
Den onde superskurk tager denne gang navneforandring til Motherfucker, og med masser af penge i ryggen bliver han lidt af en mundfuld for det nye team af helte.

Bramfri dialog
Med masser af bramfri og ind imellem hylende morsom dialog: Særligt velfungerende er mobbetemaet, hvor Hit-Girl sættes på plads af gymnasiets snobber (inklusive dejligt vulgær tale).

En udsøgt hævn
Hit-Girl tager siden hævn ved at udsætte pigerne for en særlig elektrobølgedims, der får de vakse duller til at ørle og skide på samme tid, foran alle de andre(!).

Gode tiltag til jorden
Generelt falder de gode tiltag dog til jorden i kraft af den megen usmagelige vold og det totalt pumpede lyd- og musikbillede, der ikke på noget tidspunkt rummer et roligt øjeblik. Jim Carrey er forfriskende i en anderledes nedtonet rolle som obersten "Stars and Stripes".