Boyhood (2014)
En dreng bliver til ung mand med skiftende papfædre, venner og kærester.
AT VOKSE MED OPGAVEN
En filmisk bedrift, og på mange måder en vinder: "Boyhood" er en filmoplevelse langt ud over det sædvanlige, præget af ægthed og indlevelse. Drengen Mason er skilsmissebarn og bor sammen med mor og søster i Texas. Engang imellem ser børnene deres far, der udgør et friskt pust i en ellers lovlig fastkørt hverdag.
En brav kamp
Moren kæmper bravt for at holde sig selv, økonomien og familien oven vande, men hun spænder hurtigt ben for sig selv ved at finde sammen med mænd, der viser sig at være voldelige og på flasken.
Vokser med opgaven
Mason bliver ældre og begynder at kigge på reklamesiderne med dameundertøj, før han bliver så gammel, at han begynder at få flair for dameundertøj på rigtige kvinder.
Særlig autenticitet
Unikt ved "Boyhood" er den særlige autenticitet, som den meget langvarige optageproces bidrager til: Mason og alle personerne omkring ham spilles af de samme skuespillere hele vejen igennem. Hermed slipper vi for den klassisk primitive effekt af skiftende spillere, der overhovedet ikke ligner hinanden.
Jernvilje
Det kræver sin instruktør og sin jernvilje – og ikke mindst knalddygtige skuespillere, og dem har Richard Linklater fundet på både børne-, ungdoms- og voksenfronten: Filmens markant stærkeste kvalitet.
Teksttung dominans
Overraskende ved filmoplevelsen er den meget teksttunge dominans, hvor stort set hvert enkelt billede er underlagt en livlig og krævende dialog.
Anstrengende i længden
Lydsiden understøtter hermed ikke den rolige rytme, som billedsiden borger for: Der snakkes fra ende til anden, og det er faktisk anstrengende i længden, selvom vi trods alt ikke er helt ude i Woody Allen-dimensioner.
Hvilepuls efterlyses
Man kunne have ønsket sig langt mere perspektivering: En bedre udnyttelse af hvilepulsen til at fremhæve stemninger og følelser ved de mange udfordringer i Masons liv. Det bliver der desværre aldrig levnet tid til.
Ingen filmmusik
Til gengæld er "Boyhood" ikke underkastet decideret filmmusik, dog præger en håndfuld popsange ind imellem det brede tidsspektrum med lovligt støjende effekt.
En anelse udmattende
Som følge af den krævende snakke-overgearing er filmen ikke helt ligetil, og det er svært ikke at blive en anelse udmattet af de knap tre timers spilletid, selvom både dialog og levet liv lægges i kroppen på fascinerende dygtige skuespillere.
Et heldigt fund
Her er Ellar Coltrane et heldigt fund som filmens mest fåmælte i hovedrollen. Han vokser ligesom de fleste andre i filmen med opgaven gennem de forskellige livsfaser. Patricia Arquette er den allerstærkeste blandt de voksne, men også Ethan Hawke er herligt farvestrålende som børnenes far.
En stor bedrift
"Boyhood" er en stor bedrift, men også en stor mundfuld. Det havde været nemmere at bevare begejstringen, hvis spilletiden var afkortet markant, og det ville sagtens kunne lade sig gøre, uden at det burde gå ud over intensitet og oprigtighed.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, USA, Drama, Coming of Age, Teenagere, Børn på film, Biler på film, 165 min.
Dansk titel: Boyhood- Ellar Coltrane (Mason)
- Patricia Arquette (Mom)
- Lorelei Linklater (Samantha)
- Ethan Hawke (Dad)
- Steven Chester Prince (Ted)
- Marco Perella (Bill)
- Libby Villari (Grandma)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste birolleskuespillerinde (Arquette)
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Hawke)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste klipning
- BERLIN - Bedste instruktør
- BERLIN - Prize of the Guild of German Art House Cinemas
- BERLIN - Reader Jury of the "Berliner Morgenpost"
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
- BD - Bedste amerikanske film
- GG - Bedste film
- GG - Bedste instruktør
- GG - Bedste birolleskuespillerinde (Arquette)
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Hawke)
- GG-N - Bedste manuskript
- GULDB-N - Bedste udenlandske film
- RB - Bedste amerikanske film