Jägarna (1996)
Da en storbybetjent flytter på landet hos sin bror, erfarer han efterhånden, at broderen tager del i omfattende krybskytteri.
NÆRGÅENDE JÆGERDRAMA
Sammenhængende film:
Jägarna (1996)
Jägarna 2 (2011)
Her er noget, man virkelig kan glæde sig over. Et brillant nordisk stykke spænding i betagende omgivelser. Efter en årrække som politibetjent i Stockholm vender Erik Bäckström tilbage til sit barndomshjem ved Älfsby i Lapland for at flytte sammen med sin lillebror Leif.
Brutale vildtslagtere
Erik får en ledig stilling som landbetjent. Området plages af krybskytter, som brutalt slagter hundredvis af elge og rådyr, men politiet ser tydeligvis gennem fingre med problemet. Det er imidlertid mere, end Erik kan overse, så han begynder så småt at grave i sagen, hvilket leder ham til alle de gamle kammerater - og broderen.
Ubehageligt drama
Det starter et meget ubehageligt drama mellem den hjemvendte Erik og hele flokken af gamle bekendte. I årevis har de fået lov til at skyde dyr uden politiets indblanden, og det sidste de havde forestillet sig, var at Erik skulle komme og forhindre dem i det.
Et farligt arbejde
Selvfølgelig vil de ikke indrømme deres skyld, så det bliver et omfattende og farligt arbejde for Erik at indhente beviser. Det er næsten ikke til at opdrive bare ét samarbejdsvilligt menneske, men Erik kæmper bravt for sagen. Han bliver nødt til at tilsidesætte familiehensyn og kun tænke i, hvad der er rigtigt og forkert.
Udtryksfuld thriller
"Jägarna" er en udtryksfuld thriller, fordi kontrasterne er så enorme. På den ene side overvældes man af de smukke landskaber, mens den barske og rå historie på den anden side medfører en trykket stemning.
Troværdig historie
Det betyder i høj grad, at man lever sig ind i hver scene og suger det hele sultent til sig. Naturligvis er det også en afgørende faktor, at historien er så troværdig, som den er. Manuskriptet er dygtigt skrevet, hele filmen forekommer oprigtig og ligefrem. Der er ingen overflod af tekniske raffinementer. Der er det, der skal til.
Overbevisende
Skuespillet er solidt og overbevisende. Bedst er Rolf Lassgård i hovedrollen, men også Lennart Jähkel som broderen Leif er uforglemmelig - en meget stærk og omskiftelig rolle. I slænget af jægervenner ses tilsvarende fine præstationer: Jarmo Mäkinen som den barske og enfoldige Tomme, Tomas Nordström er vidunderlig som den lettere retarderede Ove.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1996, Sverige, Thriller, Krimi, Dyr på film, 113 min.
Dansk titel: Jægerne- Rolf Lassgård (Erik Bäckström)
- Lennart Jähkel (Leif Bäckström)
- Jarmo Mäkinen (Tomme Harela)
- Tomas Norström (Ove)
- Thomas Hedengran (Stig)
- Göran Forsmark (Håkan)
- Rolf Degerlund (Eilert)
- Helena Bergström (Anna Sivertsson)
- Peter Perski (Russer)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GULDB - Bedste instruktør
- GULDB - Bedste birolleskuespiller (Jähkel)
- GULDB-N - Bedste film
- GULDB-N - Bedste skuespiller (Lassgård)
- GULDB-N - Bedste manuskript
- GULDB-N - Bedste fotografering