August: Osage County (2013)

Se også:
En familie (2010)

Med en fænomenal præstation af Meryl Streep i den bærende hovedrolle kan denne film ikke blive helt mislykket. Det begynder ellers tungt teatralsk og melodramatisk, hvor det frygtes, at filmen helt og holdent vil blive endnu en af disse burde have været et teaterstykke-oplevelser.

Vokser med opgaven
Men filmen vokser med opgaven, og der kommer mere energi i både handling og skuespil: Historien er nemlig baseret på et teaterstykke, men former alligevel sin egen identitet, og det er nødvendigt.

Kvinderne i fokus
Det er kvinderne, der primært er i fokus i den fortættede historie, der cirkler om Meryl Streeps kræftsyge Violet Weston. Hun er mor til tre kvinder, der ikke kommer særligt godt ud af det med hinanden (eller moren). Måske fordi Violet med et ret rammende ord er en bitch, for hvem det primære formål her i livet synes at være at gøre andre mennesker kede af det – ikke mindst døtrene.

Betændt affære
Så da de alle er samlet i det mægtige familiehus, hvor mændene også er med på sidelinjen, udvikler det sig hurtigt til en yderst betændt affære – mest på det verbale plan, men også med fare for klassiske pige-riv-i-hår-scener.

Lidt for stjernespækket
Det er en stjernespækket film – måske endda lidt for spækket. I hvert fald kniber det med at identificere sig med ret mange af de implicerede. De glider på en måde af på overfladen eller drukner i mængden, om man vil.

Funklende Streep
Meryl Streeps Oscar-nominerede præstation kan man dog ikke rokke ved. Føj, hvor hun lever sig ind i den usympatiske rolle. De tre døtre har ikke nær så meget gennemslagskraft, men har hver især fine situationer.

Sans for tragikomikken
Der er sans for tragikomikken, og når Violet Weston er allermest nedgørende og sarkastisk, holdes vejret: Dét og den pænt musikløse lydside er filmens helt store forcer. Den særlige ro, der hviler over filmen og dens fortællestil, højner oplevelsen betragteligt, og intensiteten tager til mod sidste scene – netop som følge af, at dampen går af kedlen, og det indre drama tager over.