Take Shelter (2011)

Man kan ikke både blæse og have mel i munden – eller kan man? Dette prisvindende indie-drama blæser i hvert fald et usynligt lag melis ud over sig selv og former en grundlæggende utroværdig og problematisk krukket filmoplevelse.

Vanvid
Familiefaren Curtis har fundet lykken på landet og har et godt job i byggebranchen. Men hans mor har i mange år siddet på en anstalt for psykisk syge, og snart viser Curtis tegn på at kunne have arvet noget af vanviddet.

Enden er nær?
I hvert fald har han voldsomme mareridt og hallucinationer, der overbeviser ham om, at enden snart er nær. Derfor går han i gang med at udbygge dét stormskur, der er bygget under jorden i baghaven.

Ustoppelig
Ingen kan tilsyneladende stoppe ham, ikke engang banken, og Curtis er sikker i sin sag: Snart vil den vildeste storm i mands minde rulle ind over staterne, og så er det morderlig godt, at han som den eneste er i stand til at beskytte sin familie...

Savner psykologisk indsigt
Men hvad er fantasi, hvad er virkelighed, og hvad er vanvid? Det er filmens helt store omdrejningspunkt, og nogen forklaring får vi aldrig. Man kan sige, at det er overladt til fantasien – men desværre serveret uden den nødvendige psykologiske indsigt.

Ødelæggende effekt
Michael Shannon udfylder pænt/glat den svære rolle. Filmmusikken ruller ind over produktionen med ligeså ødelæggende effekt som de både virtuelle og reelle storme, som historien indeholder.