RoboCop (2014)
Efter en fatal ulykke vågner en politibetjent op i en robotkrop og programmeres til at blive Detroits usårlige kriminalitetsbekæmper.
METAL-ETIK
RoboCop-film:
RoboCop (1987)
RoboCop 3 (1993)
RoboCop (2014)
Meget modsat den oprindelige RoboCop-film fra 1987 får vi hér en både underholdende, actionmættet og tankevækkende opdatering iscenesat af brasilianske José Padilha.
Uventet dybde
Skønt langt fra en film for enhver smag, rummer "RoboCop" alligevel en uventet dybde, idet der fokuseres meget på mennesket i robotten og således den oplagte "metal-etik".
Robot-krop
Detroit-politimanden Alex Murphy er i år 2028 meget tæt på at dø, da væmmelige bagmænd har placeret en bombe under hans bil. Kun et statsligt støttet specialprogram redder Murphys liv: Da han vågner igen, befinder han sig i en robot-"krop", der kan programmeres til at blive alle tiders usårlige politimand.
Jernhårdt arbejde
Men hvad sker der med sindet – altså mennesket bag? Han har lillemor og purk ventende hjemme i villaen, men det jernhårde arbejde sætter Murphys gamle jeg ud af kurs, til han næsten ikke er til at kende igen.
Mere end hjernedød underholdning
Det klæder en artificiel historie som denne at have fokus på andet end smarte effekter og vold: "RoboCop" kan og vil mere end den hjernedøde underholdning.
Metal-etisk fremtidsmorale
Svenske Joel Kinnaman er en vigtig brik i formidlingen af op- og nedturene pakket i en art metal-etisk fremtidsmorale. Gary Oldman er fin og afdæmpet som den uventet empatiske Dr. Norton.
Oceaner af lydeffekter
Smækfyldt med heftig filmmusik og oceaner af lydeffekter. Men i helheden fremstår filmen dog alligevel langt mindre udspartlet, end det på forhånd var ventet.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, USA, Science Fiction, Action, Krimi, 117 min.
Dansk titel: RoboCop- Joel Kinnaman (Alex Murphy)
- Gary Oldman (Dr. Dennett Norton)
- Michael Keaton (Raymond Sellars)
- Abbie Cornish (Clara Murphy)
- Jennifer Ehle (Liz Kline)
- Jay Baruchel (Tom Pope)
- Marianne Jean-Baptiste (Chief Karen Dean)
- Samuel L. Jackson (Pat Novak)
- Michael Kenneth Williams (Jack Lewis)
- Zach Grenier (Senator Hubert Dreyfus)
- Jackie Earle Haley (Rick Mattox)
- Daniel Kash (John Lake)
- Patrick Garrow (Antoine Vallon)
- Melanie Scrofano (Wife of Prosthetics Man)
- Sharon Canovas (Hostage)
- Kirby Morrow (Co-Pilot)
- Matt Cooke (Gen. Monroe)
- Kevin Hare (Rapist)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation