XxX: State of the Union (2005)
En fængslet sort mand hentes ad spektakulære kanaler ud i det virkelige liv, hvor han skal agere hemmelig agent for at redde verden, eller i hvert fald den amerikanske præsident.
YPPERLIGT OVERDREVET
Sammenhængende film:
XxX (2002)
XxX: State of the Union (2005)
XxX: Return of Xander Cage (2017)
Tre år efter den hårdtpumpede XxX-film nr. 1 kom denne efterfølger, hvor Vin Diesel meldes død i agenteriets tjeneste, så de hemmelige bagmænd i stedet må hente den sorte Darius Stone ud af fængslet for at redde verden.
En tvangsagent
Ligesom i første film er der tale om en slags tvangsagent: Darius Stone, eller "XxX", har nemlig ikke meget at skulle have sagt i forhold til de hæsblæsende missioner, han bliver kastet ud i.
På reservekræfterne
Det hele spidser grundigt til, og agent XxX må finde alle reservekræfterne frem, da han i filmens klimaks i ultimativ høj fart skal redde den amerikanske præsident ud af kløerne på en magtsyg minister – filmens i særklasse mest lattervækkende usandsynlige overdrev.
Kører af sporet
Der er ellers sund – og ind imellem humoristisk – fremdrift i filmen den første times tid. Men det bliver mere end almindelig svært at sluge det ypperligt overdrevne, efterhånden som begivenhederne reelt kører af sporet (klimaks foregår på et højhastighedstog).
Ekstrem-action uden humor
Denne ekstrem-action er serveret helt uden humor og er så dårligt computeranimeret, at det er svært ikke at grine – men ad det ufrivilligt komiske. I denne film nr. 2 er musikunderlægningen skiftet fra heavy metal til rap (Darius Stone er jo en sort helt, og sorte hører som bekendt rap). Stereotyperne er således også helt på plads.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2005, USA, Action, Krimi, Tog på film, Biler på film, 101 min.
Dansk titel: XxX2 – The Next Level- Ice Cube (Darius Stone)
- Samuel L. Jackson (Augustus Gibbons)
- Willem Dafoe (General Deckert)
- Scott Speedman (Agent Steele)
- Peter Strauss (President Sanford)
- Todd Louiso (Dickie Ambrose)
- Jeanne Sakata (Field Reporter)
- Charles Howerton (News Anchor)
- Andrew Fiscella (Guard)
- Bruce Cronander (Congressional Delegation)
- J.J. Perry (MP)
- Matt Gerald (Liebo)
- Tex Allen (Secret Service Agent)
- Bruce Allen Dawson (World Leader)
- Donald Imm (Ambassador)
- Andres Perez-Molina (Prisoner)
- Don Whatley (Political Official)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation