XxX (2002)

    En grovtatoveret og rapkæftet forbryder rekrutteres ad lyssky bagveje som hemmelig agent på en farefuld mission.


    PØBLENS JAMES BOND

    Sammenhængende film:
    XxX (2002)
    XxX: State of the Union (2005)

    XxX: Return of Xander Cage (2017)

    Her har man tydeligvis moret sig med at skride ad samme dækspor som James Bond. I hvert fald rummer XxX-filmene samme forsøg på at blande humor og action på basis af agenteri, villige damer, lækre biler og svedige gadgets.

    Overdrivelsernes overdrev
    Men det bliver som ventet ved forsøget. "XxX" er pøbelens Bond, med alt hvad det indebærer af platte provinsreplikker, ærkedumme arketyper og overdrivelser langt ud over overdrevenes overdrev.

    Inspiration fra Bond
    Undergrundshelten og lovovertræderen Xander Cage imponerer sig selv og alle andre med sin frygtløshed, hvad vi får et fint eksempel på i filmens hæsblæsende åbning, der igen har hentet sin inspiration fra James Bond.

    Grumme russere
    Men en dag rekrutteres han – mod sin vilje – af NSA, der har udset ham som verdens redningsmand. I kulissen har grumme russere nemlig planer om at søsætte klodens undergang, om ikke andet til at begynde med i Prag. Xander, der foretrækker at blive kaldt X, har "XxX" tatoveret i nakken og er i det hele taget en frygtløs ekstremist, hvilket smitter positivt af på filmoplevelsen.

    Slagkraft
    For hvad filmen ikke har i hjerne og skuespil, har den til gengæld i slagkraft: Action er der masser af – og som regel af overbevisende karakter. Hér skuffer filmen ikke!

    Konstant lydbombardement
    Oceaner af overrumplende, støjende filmmusik sørger for et konstant lydbombardement som supplement til den evige "naturlige" støj fra potente biler og eksplosioner.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2002, USA, Action, Thriller, Biler på film, 124 min.

    Dansk titel: XxX
    Instr: Rob Cohen Prod: Neal H. Moritz Manus: Rich Wilkes Foto: Dean Semler Klip: Chris Lebenzon, Joel Negron, Paul Rubell Mus: Randy Edelman