Silver Linings Playbook (2012)
En ung mand, netop ude af et psykiatrisk hospital, finder ad bumpede veje igen meningen med livet blandt familie, venner og potentielt ny kæreste.
FARVERIG ROMANTIK
Voldsomt kritiker- og publikumselsket romantisk komedie, der vender vrangen ud på mange klichéer og former en fascinerende, farverig filmoplevelse.
Friske pust af skævhed
Langt hen ad vejen holdes forudsigelighedens sluser beundringsværdigt lukkede, og de friske pust af skævhed og skørhed holder virkelig dampen oppe.
Uforudsigeligt temperament
Pat har været indlagt fire år på et psykiatrisk hospital og kommer nu ud for at bo hos sine gamle forældre. Hans uforudsigelige temperament og determination udi at skaffe sin ekskone tilbage bliver en større udfordring for alle parter.
En befriende kærlighed?
Men så møder Pat den unge enke Tiffany, der om muligt er endnu mere kaotisk og fandenivoldsk end Pat, og gennem et sært partnerskab former der sig måske en befriende kærlighed? Filmen er langt mere alvor end komedie, langt mere alvor end overflade og rummer et stærkt potentiale, der udnyttes pænt.
Stærk intensitet
I hvert fald i filmens første intense del. Herefter vander det hele desværre ud og kammer over i et nærved folkekomisk orgie af krukket dans, gambling og kollektiv "lykkepsykose" - heraf de fire stjerner for totaloplevelsen.
Eminent skuespil
Skuespillet er ganske enkelt eminent. Både de bærende hovedroller; Bradley Cooper og Jennifer Lawrence - og de ikke mindre væsentlige biroller; Robert De Niro og Jacki Weaver - lyner af følt intensitet i filmens lange og velafbalancerede stemningsbeskrivelser, der varer velsagtens halvanden time.
Kækt musikunderlagt
Kækt musikunderlagt (med ikke færre end 28 pop/rock/folk-sange!) udvikles en tiltagende støjende ’adfærd’ på det bagvedliggende lydtæppe. Ikke klædeligt.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2012, USA, Drama, Romantik, 122 min.
Dansk titel: Silver Linings Playbook- Bradley Cooper (Pat)
- Jennifer Lawrence (Tiffany)
- Robert De Niro (Pat Sr.)
- Jacki Weaver (Dolores)
- Julia Stiles (Veronica)
- Chris Tucker (Danny)
- Anupam Kher (Dr. Cliff Patel)
- Shea Whigham (Jake)
- Dash Mihok (Officer Keogh)
- John Ortiz (Ronnie)
- Paul Herman (Randy)
- Mark Falvo (Tailgater)
- Bonnie Aarons (Ricky's Mom)
- Matt von Siegel (Philadelphia Eagles Tailgater)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste skuespillerinde (Lawrence)
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste skuespiller (Cooper)
- AAN - Bedste birolleskuespiller (De Niro)
- AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Weaver)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste klipning
- GG - Bedste skuespillerinde (Lawrence)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespiller (Cooper)
- GG-N - Bedste manuskript