Paradies: Hoffnung (2013)

Sammenhængende film:
Paradies: Liebe (2012)
Paradies: Glaube (2012)
Paradies: Hoffnung (2013)

Tredje kapitel i Ulrich Seidls ’Paradis-trilogi’ er et fornemt afstemt billede på pubertetens udfordringer, klædt i overvægtens æstetik. 13-årige Melanie er overvægtig og netop sammen med en række jævnaldrende ankommet til en institution, der skal hjælpe med et vægttab.

En farlig leg
Gennem disciplin og masser af motion skal kiloene rasle af. Melanie er dog mere optaget af en spirende forelskelse i institutionens ældre læge, og en farlig leg med seksuelle undertoner udspiller sig mellem dem.

Knivskapt & nøgternt
I Seidls karakteristisk minimalistiske filmsprog - inklusiv musikløs ærlighed - står den pubertære fedme knivskarpt og nøgternt. De mange udfordringer for de overvægtige børn vokser sammen med enkelheden, og budskabet har en markant eftersmag.

Bløde lysindfald
Det institutionelle ’ungdomsfængsel’ spiller en stor rolle med de bløde lysindfald og bombastiske betonflader: straffen for at være fed er ikke mild!

Farefuld flirt
Filmens mest bevægende historie er den farefulde flirt mellem 13-årige Melanie og den ældre huslæge. Deres kredsen om hinanden og utvivlsomt gensidige tiltrækning indfanger Seidl til perfektion.

Betændt drama
Her er det naturligvis værd at fremhæve, at netop Melanie og lægen spilles med dyb indlevelse i det betændte drama af hhv. Melanie Lenz og Joseph Lorenz.

Håbet er lysegrønt
At håbet er lysegrønt og i tråd med dette tredje kapitels titel må fødes ud af Melanies modning mellem vægttabets og seksualitetens hormonelle udladninger.