Rocky V (1990)

Sammenhængende film:
Rocky (1976)
Rocky II (1979)
Rocky III (1982)
Rocky IV (1985)
Rocky V (1990)
Rocky Balboa (2006)

Femte og sidste kapitel i den originale filmserie om hele Amerikas heltemodige "dåre"-bokser Rocky slutter med let usmagelig manér.
 

Tilbage på sikre hænder?

Efter igennem tre film at have været underlagt Sylvester Stallones egen instruktion, er det kunstneriske overblik nu givet tilbage til John G. Avildsen, der også stod for seriens første og bedste film.

Mere substans
I forhold til den jammerligt og pinagtigt ringe 4’er, er 5’er på mange måder en ganske hæderlig film. Her er meget mere substans i historien og langt mindre politisk pladder.
 

En kende mere perspektiv

Substans er i seriens sammenhæng det rette ord at bruge. For det er netop, hvad man har savnet i flere af historierne. Og selvom meget af det interessante familiestof i 5’eren er lovligt klæbrigt, skaber det alligevel langt mere perspektiv, end vi har været vant til, i hvert fald hvad angår film 2 og 4.
 

Permanent hjerneskadet

Lægerne fortæller Rocky, at de mange hårde boksekampe har givet ham permanent hjerneskade, og så er der vel ingen vej uden om at pensionere sig.
 

Hjemlige udfordringer

Da et ungt boksetalent viser sine evner frem for Rocky, tvivler den garvede bokser ikke med at give sig i kast med træner- og promotor-gerningen. Til gengæld glemmer han at tage sig af de hjemlige udfordringer, særligt den halvstore søn (spillet af Stallones rigtigt ægte søn).

Fine tiltag
5’eren vinder altså på fine tiltag i historiens opbygning, og man glæder sig også over, at indpakningen levner langt mere plads til stilhed, end Stallones iscenesættelse tillod. Her er ikke meget filmmusik!

Ringe spil
Til gengæld er Stallones skuespil - i takt med den tiltagende hjerneskade? - alt andet end tåleligt. Det er grænsende til det uudholdelige, som han konsekvent vrider hele kroppen rundt om egen akse, hver gang han skal forsøge at sige en replik. Fin debut af Stallones egen søn, Sage, der i øvrigt døde i 2012.