Wall Street: Money Never Sleeps (2010)

Sammenhængende film:
Wall Street (1987)
Wall Street: Money Never Sleeps (2010)

Hvor Oliver Stone med Wall Street (1987) havde en udmærket succes med at skildre karrieremandens genvordigheder, synes den opdaterede opfølgning at være ren (børs)spekulation.

Det er vanskeligt at blive revet med af filmens stilistiske grovpolering, der ivrigt anvender split screens, ekstravagante kameraføringer på alle mulige leder af New York og heftigt dikterende musik.

Metallakerret
Hvis man overhovedet kan få øje på en smule interessant under metallakken, må det være den eks-fængslede Gordon Gekkos kamp for at genvinde sin datters hjerte, selvom man også i disse facetter af filmen savner ægthed.

I det hele taget er det helt sikkert en fordel, hvis man som tilskuer arbejder i børs- eller penge branchen: så er der givet en mulighed for, at man kan blive revet med af den overfladiske stress udi penge og glamour.

Da børsspekulanten Gordon Gekko kommer ud af fængslet, erfarer han, at datteren (som han ikke har haft kontakt med i årevis) er så godt som gift med en ung børsarbejder. Det store projekt for Gekko bliver at genvinde datterens hjerte og at få svigersønnen på ret kurs i en trængt branche.

Frembusende
Oliver Stone er utvivlsomt en sand mester udi storfilm, der buser frem med arme og ben, forstået sådan at tilskueren i hvert fald ikke skal være i tvivl om hverken budskab eller morale.

"Wall Street: Money never sleeps" er ikke en decideret storfilm men dog stadig stort anlagt og med fuld biturbo på alle lyd- og billedkanaler. Som almindeligt fredsommelig dødelig kan man godt undre sig over, hvorfor Stone har behov for at overgøre de fleste af sine film på denne måde?

Fatalt sansebombardement
Med den nævnte svulstige fortællestil og det nicheprægede plot bliver en film som denne svær at hente megen inspiration ud af, blot ånder man lettet op efter det fatale sansebomardement.