Valhalla Rising (2010)

Det tavse univers i Nicolas Winding Refns lyriske epos "Valhalla rising" er dragende og mættet med uendelige muligheder udi stemninger.
 

I pagt med naturen

Pagten med naturen bliver en berøringsflade: Dybt fængslende og med stor styrke trækker det golde og fugtige univers i betragteren og former en verden af dyster smerte og evig længsel efter at finde fred.
 

Ekstremt dyster vikingetid

I en ekstremt dyster vikingetid holdes Mads Mikkelsens stumme kriger Enøje fanget i lænker i et træbur midt ude i den bjergrige ødemark. Enøje er i besiddelse af ekstreme kræfter, og disse udnyttes af høvdinge til at indgå væddemål om bestialske slagsmål.
 

Nådesløs hævntørst

Med hjælp fra drengen Are lykkes det Enøje at undslippe, og efter en uundgåelig hævn på sin vogter, starter Enøje sammen med drengen en lang vandring ud mellem de ukendte bjerge.
 

Indhyllet i tåge

På flugt fra klanen havner Enøje og Are på et vikingeskib med kurs mod Norge, og indhyllet i en tæt tåge er det længe usikkert, hvad der venter dem. Da det nye land dukker op af tågen, nærmer Enøjes skæbne sig ligeså hurtigt.

Gennemført asketisk
Winding Refns fortællestil er stramt kontrolleret, og hvis man ser bort fra den til tider tungt opskruede musik, er filmen gennemført asketisk. Pagten mellem det tavse makkerpar og den mægtige natur er faretruende.

Rødglødende kunstfilmsdramatik
Dramatikken bliver rødglødende, når Winding Refn forfører ind i en forudsigende drømmeverden af blodrød rædsel, hvor hovedpersonens profilerede og skamferede ansigt venter på sin skæbne, og hvor de store søer bølger i forskellige ildevarslende formationer.

Olmt og tungt lyddesign
Lyddesignet er det meste af filmen olmt, tungt og bastant med rullende basgange og mystificerende uhygge, ikke uden inspiration fra Lars von Triers anvendelse af lyden som skæbnens varsel.

Naturens egne lyde
Men også naturens egne lyde benyttes som en central medspiller i skildringen af den ekstreme smerte og uopnåelige længsel efter fred. De tågeindhyllede bjerge og fugtens omklamrende tilstedeværelse står hårrejsende majestætisk i den pibende vind.

Et vikingeeventyr
"Valhalla Rising" er et vikingeeventyr på naturens præmisser, og den fugtige ægthedens kulisse er en af filmens store styrker. De meget få talte ord er velvalgt teatralske. Fastholdelsen af det ekstreme i fortællestilen former det ægte i mødet med det konstruerede.

Inspiration fra Trier
For mange vil stilen synes prætentiøs og ekstremt ulidelig. Winding Refn er ikke i besiddelse af Lars von Triers evne til at forene kunstfilmselementet med det mere folkeligt tilgængelige, men "Valhalla Rising" har ikke så lidt til fælles med Triers mesterlige tv-film Medea (1988).
 

Luk af for Refns ord..

Hvor det prætentiøse for alvor tager overhånd for Winding Refn er dog først og fremmest i hans egen programmatiske præsentation af filmen, hvor han i pressemateriale og interviews omtaler filmen som en meditation. Luk af for ordene og bliv betaget af billedernes magi i stedet.

En lang rædselsrejse
Filmens inddeling i kapitler peger også på den omtalte von Trier-inspiration, og de fem nogenlunde lige lange afsnit er en fint sammenhængende rædselsrejse mod en uundgåelig undergang i stil med Skærsilden.
 

Meget stærk dramatisk faktor

Tilstedeværelsen af naturen gennem hele filmen er en meget stærk dramatisk faktor, og Winding Refn er overbevisende i de fotografiske valg i det fugtige helvede. Mads Mikkelsens tavse hovedrolle er et særpræg i hans karriere og er vital i al sin sammenbidte udstråling.