Moon (2009)

Tematisk beslægtede film:
Mission to Mars (2000)
Moon (2009)
Europa Report (2013)
Gravity (2013)
The Last Days on Mars (2013)
The Martian (2015)

Månen har den vigtigst tænkelige betydning for Jorden. Hvis ikke de største rester af intergallaktisk materiale under Jordens skabelse havde samlet sig til det, vi i dag kender som Månen, var Jorden af flere årsager formodentlig i dag ligeså ubeboelig som Solens nærmeste planetariske nabo, Merkur.

Tiltrækningskraft
Denne betydningsfuldhed og tiltrækningskraft har kunsten til alle tider beskrevet i mange poetiske perspektiver, og er i særdeleshed efter den amerikanske månelanding sidst i 60'erne blevet portrætteret på film.

Skræmmende isolation
Men aldrig har Månen været så nærværende og overvældende som i denne, Duncan Jones' begavede science fiction-film, der beskriver en psykes møde med den døde kugles storhed og skræmmende isolation. Aldrig før har en film formået at bringe sine tilskuere så tæt på vores tætte nabo i rummet, den kæmpe runde "klippe", som er vores vigtigste livslinje.
 

Mutters alene

Astronauten Saml Bell er udstationeret på Månen på en treårig kontrakt. Han er mutters alene, kun holdt ved selskab af den talende computer, Gerty, og tiden alene så langt hjemmefra synes selvsagt enormt lang og isoleret.
 

Smileys på væggen

Der er ikke længe til, at Sams periode udløber, og han atter kan vende kursen mod Jorden, og han tæller de sidste dage med smileys på en væg. Imens fordriver han den megen ventetid med at bygge små træmodeller af huse, når han ikke er ude at køre på den golde måne i et gigantisk specialfartøj for at inspicere det energiprojekt, han superviserer.

I ugerne lige op til sin hjemsendelse begynder Sam at blive alvorligt syg og kaster i stigende grad blod op. Det han til at begynde med tror er hallucinationer viser sig at være hans eget og Månens mareridt: alting er ikke, som Sam troede - det hele er på en eller anden måde programmeret fra Jorden.

Knivskarp scenografi
Der er ikke meget spektakulært eller effektpumpet over Duncan Jones' historie. Filmens nerve og den krybende uhygge foregår primært på et rent psykologisk plan, voldsomt bakket op af det helt igennem troværdige produktionsdesign og en knivskarp scenografi skabt for et lavt budget.

Den menneskelige isolation
Den menneskelige isolation har altid været yderst fascinerende, ikke mindst for kunsten at beskrive og forsøgsvis gengive, og kan man forestille sig et mere uhyggeligt og øde sted at befinde sig ene mand end på Månen - hvis denne isolationsbeskrivelse samtidig skal holdes indenfor troværdighedens rammer?

Betagende enkelt
"Moon" er fortalt i betagende enkle bevægelser, både de rent kamerakropslige og de mentale. Tilskuerens tanker får lov at arbejde uden ret meget stemningstapet; musikken er pænt begrænset, og lydeffekterne er slet ikke dominerende. Samtidig er en livgivende humor ind imellem med til at distancere den grumme alvor på en meget fin måde.

Tilskueren med på Månen
Sam Rockwell får her sit store gennembrud i en både krævende og klamt beskidt rolle, og han viser sit værd som andet end raffineret karakterskuespiller. Filmens helt store spiller er den eminent overbevisende måne - man er fuldkommen til stede derude med Sam. Aldrig før har filmtilskueren været med på Månen. Nu er det endelig lykkedes, og filmens greb slipper dig ikke.