Kandidaten (2008)

    En ung advokat besat af at opklare mysteriet omkring sin fars død mister langsomt grebet om sin hektiske karrieretilværelse.


    BUND-KANDIDATUR

    Jappet tale (undertekster nødvendige), konstant kamera i bevægelse (små duvende bevægelser), lyddesign og musik, high-pace-Hollywood-stil, strømlinet, fladt skuespil: "Kandidaten" er dansk film, når det er mest rutinepræget og væk fra ethvert ideal om at skabe frem for at efterligne.

    Alle tænkelige virkemidler
    Jaworskis manuskript er overdrevet primaldramaturgi, klimaks-narratologi med snart sagt alle tænkelige virkemidler rørt rundt i en gryde, og filmen som koncept hopper i med samlende ben.
     

    Uspændende spænding

    Det medfører en ret uspændende spænding - grundet den udprægede forudsigelighed. Det store personlige drama, når advokaten og hans kæreste tager et opgør i stuen, er desuden uden ret meget gnist, for udfaldet er også hér givet på forhånd, og sessionen er mærket af dette.

    Slamfyldt overplastret
    De fleste begivenheder i filmen er overplastret med lag-på-lag-dramaturgi. Ingen sanser får lov at få ro: Missionen er angivelig at foretage et sanseligt bombardement.


    Grænsende til det pinlige
    "Kandidaten" kunne måske "slæbe an" som en forlænget episode af en standard-tv-serie, men som spillefilm er den for meget af det gode uden bid og kunstnerisk særkende. Plottet centrerer sig om en ung, succesfuld advokat, der netop har vundet en vigtig sag, da verden ramler for ham. Han er besat af at opklare mysteriet bag sin fars død nogle år tidligere. Han mener ikke, at der var tale om en ulykke. Faderen, der også var advokat, er blevet slået ihjel, og hans søn vil kende hele sandheden.
     

    For alvor galt

    Men nu går det for alvor galt: Den unge advokat svigter sin kæreste, boller udenom og begår sågar et mord i en brandert, og han er nu på vild flugt, både fra sig selv og alle andre - vel at mærke til susende computerlyde og bombastisk musik. Og som krølle på det hele viser det sig snart, at han er blevet taget ved næsen!

    Skematisk begivenhedsmønster
    Filmen har sine få øjeblikke af velkoreograferet spænding, men det er overordnet virkelig vanskeligt at retfærdiggøre halvanden time med skematisk begivenhedsmønster.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024