Old School Ties (2007)

Sammenhængende episoder:
Sæson 1:
Inspector Lewis: Whom the Gods Would Destroy (2007)
Inspector Lewis: Old School Ties (2007)
Inspector Lewis: Expiation (2007)

Sæson 2:
Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (2008)
Inspector Lewis: Music to Die For (2008)
Inspector Lewis: The Great and the Good (2007)

Også anden selvstændige episode af "Lewis" er en værdig arvtager til "Morse"-serien. Roligt, omhyggeligt, nede på jorden og med tiden til at tegne de enkelte karakterer, så identifikationen kan opstå.
 

En vanskelig opgave

Lewis og makkeren Hathaway påtager sig, meget mod deres vilje, at passe på den sprælske Nicky Turnbull (Owen Teale), en tidligere indsat, der er blevet berømt for at skrive en bog bag tremmerne og nu er i fare for at blive myrdet.

Vandfast og overraskende
På hotellet hvor Turnbull er indkvarteret findes en morgen liget af en kvinde, der havde forbindelser til Turnbull. Senere i opklaringsarbejdet erfarer Lewis, at Turbulls kone er hans gamle skolekammerat, og der opstår en lidt spændt stemning med erotiske undertoner.
 

Kompleks historie

Historien er mere kompleks end som så, hvilket ville være ødelæggende at referere i denne sammenhæng. Men kort fortalt er plottet både vandfast og overraskende, og konceptet "Lewis" viser sig endnu engang at holde.

Tålmodighed og elegance
Den langsommelige proces at forme en Tv-series identitet og karakterer kræver tålmodighed og elegance. De fleste Tv-serier springer over hvor gærdet er lavest, hvilket resulterer i en lang, overfladisk repetition af klichéer.
 

Serialitet & karakteridentifikation

Serialitet og karakteridentifikation bør være uadskillelige begreber. En rigtigt dårlig serie har ingen af delene, en acceptabel måske en af dem, en vellykket tv-serie er netop samlingen af begge.

Bevidste valg og fravalg
I grundigheden bag "Lewis"-serien ligger en lang række bevidste valg og fravalg, der alle former både protagonisterne og deres handlingsrum.
 

Opbygget troværdighed

Særligt for denne serie er dens direkte forbindelse til Morse-serien, hvorfor dele af skallen, herunder miljøtegningen af Oxfords overklasseliv, ligger fast. "Lewis" adopterer ganske denne linje og kan hermed videreføre en række af "Morse"-seriens opbyggede troværdighed, nu blot i en gren af politikorpsets stamtræ.

Mulighederne gribes
Der tegner sig i en netop elegant og tålmodig tilgang til ’arven efter Morse’ en række muligheder for udviklinger i "Lewis", og mulighederne synes efter to episoder at blive grebet.
 

Overraskende udviklinger

Havde man i begyndelsen en (sund) skepsis over for dette at se Lewis som chef og et ungt, ubeskrevet blad som hans assistent, kan man med glæde konstatere, at rollerne er sådan skrevet og spillet, at ingenting i virkeligheden bliver afviklet, som man havde regnet med.

Høj detaljeringsgrad
Finesserne i rollerne ligger i detaljen, og der er en høj detaljeringsgrad i hele fortællestilen, der ligesom "Morse" tager al den tid, det kræver at give serien den helt nødvendige nektar for at kunne overleve gennem fremtidige episoder.