Befrielsesbilleder (1982)

Lars von Triers afgangsfilm fra Den Danske Filmskole er denne rystende, rørende og uafrysteligt geniale "Befrielsesbilleder", der i sin timelange stil- og æstetikbevidste fremtoning for en stund vælter verden omkuld og skaber et tomrum, en stille gysen.

Følger ikke strømmen

Trier slog hermed fast med syvtommersøm, at han ville noget anderledes, at han ikke fulgte med strømmen, at hans film havde mere på hjerte end det håndgribelige, at han ville andet og mere end fortælle kausale historier, at han søgte at finde essensen af selve livet og døden i et dybt personligt, kunstnerisk udtryk.
 

Vakte opsigt

"Befrielsesbilleder" vakte forståeligt stor opsigt, da den i 1982 forelå som Triers afgangsprojekt. Anmelderne var i det store og hele positive, og filmen - der var usædvanligt lang med sine 57 minutter - opnåede den for filmskoleafgangsfilm sjældne ære at komme i dansk biografdistribution.

Stadier på lidelsens vej
Filmen består af tre hovedscener - man kan tale om tre stadier på lidelsens vej. Vi bevæger os fra helvede over skærsilden til paradis, set i apokalyptisk belysning. En rejse via aften, nat og daggry, fra helvede til himmelen.
 

Lys i åbne vidder

Det er denne følelse, man sidder med i hele kroppen - at komme fra det evige angstmættede mørke til det befriende naturens lys i åbne vidder. Men hele tiden følger en knugende rædsel og dybt forankret tvivl den sanselige rejse.

Autentiske befrielsesbilleder

Mellem de tre hovedscener er der korte sekvenser med filmoptagelser fra maj 1945, autentiske befrielsesbilleder, der viser brutaliteten og ydmygelsen i behandlingen af de arresterede, mistænkt for at være værnemagere, stikkere, tyskerpiger. Disse filmoptagelser er arkivbilleder fra Danmarks Radio, som for de flestes vedkommende havde ligget urørt hen, indtil Trier fik fingre i dem.

Vovet og provokerende
At vise befrielsen fra denne mørke og ubehagelige vinkel er både vovet og provokerende. Filmen bliver i dette lys kontroversiel, men skal ses mere som en privat provokation i betragtning af, at Triers mor havde været aktiv i modstandsbevægelsen, og Triers far som jøde havde måttet gå i eksil.
 

Særpræget farvestruktur

Trier og hans medmanuskriptforfatter og fotograf Tom Elling arbejdede intenst med indstillingernes indbyrdes forhold og med en særpræget farvetekstur (optaget i sort/hvid negativ, kopieret på farvefilm via filter - skovscenen var i farvefilm, hvor filtersætteren havde sat det hele grønt).

En dybt personlig filmoplevelse
At opleve "Befrielsesbilleder" er noget dybt personligt, en følelse af afmagt i hele kroppen, en lyst til at brøle af rædsel og græde i fortvivlelse. Det er en filmisk oplevelse, der går langt ud over det almindeligt begribelige.
 

Den stærkeste kunst

Kun den stærkeste kunst kan bevæge så stærkt, sætte så meget i stemning, skabe så meget psykologisk og kropslig kontakt til noget uhåndgribeligt. Trier skaber altså allerede i sin afgangsfilm denne kontakt, ikke mindst hen imod slutningen af filmen, i en af filmhistoriens måske mest bevægende slutscener.

Den enkelte scenes gådefuldhed
Trier dvæler - som i filmskoleproduktionen Nocturne (1980) - ved den enkelte scene, den enkelte indstillings gådefuldhed og fascinationskraft, på bekostning af den fortællende dynamik.
 

Tarkovskij som hovedindflydelse

Hovedindflydelsen er Andrej Tarkovskij, men Trier giver sin film en stærk personlig stil og identitet: Vand og spejling, reflekser, skygger, lysstrejf i stadige variationer. Skuespillerne er ikke egentlige aktører, de er bærere af sorgen, uhyggen, væmmelsen og afmagten i Triers stemningsbillede, som da Edward Flemings Wehrmacht-soldat i filmens skovscene forsøger at kommunikere med fuglene.
 

Intertekstuelle referencer

Filmen er tæt af intertekstuelle referencer, dét stof, som mange af Triers film er gjort af: Der synges og fløjtes folkesange, Mendel citerer hviskende fra Bibelen, vi hører Mozarts dissonanskvartet og Pierre de La Rues messer; der er Satans tegn over døren. En film for et meget lille publikum, men for de få, der formår at modtage og rumme "Befrielsesbilleder", er det en oplevelse for livet.