Entrapment (1999)

Der er ikke rigtig noget at gøre ved, at "Entrapment" udgør to timers effektiv underholdning: Ligegyldigt hvor uoriginal og forudsigelig historien måtte være, så glemmes alt om tid og sted, og det er en skøn fornemmelse.

Stærk udstråling
68-årige Sean Connery er stadig meget charmerende, og det er vigtigt for filmen. Hvis ikke han havde haft denne udstråling, ville hans modspiller Catherine Zeta-Jones have domineret de seksuelle undertoner, som filmen så bevidst spiller på.
 

Aldrende mestertyv

Sean Connery spiller mestertyven Robert MacDougal, der ikke længere stjæler for pengenes skyld, men fordi han er afhængig af spændingen. Han har været tyv i masser af år, men er aldrig blevet snuppet på fersk gerning. Så nu lever han fedt på et slot i Skotland.

Kvindelig charmør
I USA sidder så denne unge kvinde Gin Baker, der arbejder i forsikringsbranchen. Der er endnu ingen, der med sikkerhed ved, om hun også er tyv, eller om hun forsøger at få skovlen under mestertyven ved at charme sig ind på ham. Heri ligger et af filmens overraskelsmomenter.
 

Særegne talenter

MacDougal opfatter hende i hvert fald som en kollega, og hun har også visse særegne talenter. Blandt andet kan hun smyge sig gennem avancerede laser-alarmsystemer ved at vrikke lidt med sin velformede krop. Og det er netop lige, hvad der er nødvendigt for at kunne stjæle en værdifuld og velbevogtet maske.

Spændingen stiger
I takt med at tyvenes forhold bliver mere intimt, stiger spændingen, og brækkene bliver mere avancerede. Og der kommer for alvor nerver på i en af verdens højeste bygninger i Malaysia.
 

Glimrende spil

Skuespillet er glimrende, blot kunne man ønske sig en lidt mere karismatisk modspiller til Sean Connery. Zeta-Jones' åbenlyse seksuelle appeal og frække lillepige-væremåde er ikke helt nok.

Svagheder accepteres
Underholdningsværdien er som nævnt meget høj, og i perioder kan svedige hænder og ekstra bankende hjerte opleves. Dette medfører, at der lettere bæres over med filmens tydelige svagheder og usandsynligheder.
 

Nødvendige usandsynligheder

For at indbruddene skal kunne fungere underholdende nok, må historien nødvendigvis indeholde vildt usandsynlige elementer. I hvert fald er historien slet ikke så original, at dette ville kunne undgås.