4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Umberto D.
En pensioneret ældre herre helt uden netværk må kæmpe en hård kamp for at kunne betale sin husleje, ellers bliver han smidt på porten.
I FØLELSERNES CENTRUM
Der må findes en gud også for film.. Og i givet fald er "Umberto D." et af denne guds få vidundere. Hvor mange der er af slagsen i filmhistorien er uvist, men det er stadig de ganske få film, der finder vej helt til toppen.

Vittorio De Sica har iscenesat denne uforglemmelige film, der bevæger så dybt, at det ikke lader sig gøre at genfortælle i ord. Historien om den pensionerede Umberto Domenico Ferrari (Carlo Battisti), der bevæger sig rundt i ét stort vakuum af ensomhed og meningsløshed i evig jagt efter af skrabe penge sammen til sin sure udlejer, er voldsomt gribende.

Umberto har boet i sin lille lejlighed gennem de sidste tredive år. Nu er han ikke længere en sikker indtjeningskilde for udlejeren - en hysterisk selvglad overklasse-sangerinde med en hel kø af mænd efter sig.

Efterhånden som Umberto erfarer, at han er uønsket og ikke henter sympati fra ret mange kanter, beslutter han sig for at begå selvmord. Men dårlig samvittighed over for hans eneste tro følgesvend, gadekrydset Flike, sætter ham gentagne gange på andre tanker.

En af ejendommens øvrige lejere, den unge Maria (Maria-Pia Casilio), er den eneste af kød og blod, der udviser oprigtige følelser over for den hårdt prøvede mand.

Følelsernes centrum
Filmen kan synes enkel på overfladen men er rent faktisk en kompleks og meget dyb historie, der skærer ind til benet og når følelsernes centrum med overrumplende virkning.

På intet tidspunkt bliver Vittorio De Sica sentimental i sin skildring af Umberto D. De følelser vi har som publikum er katartiske. Og man slipper aldrig Umberto D. igen - det er en film, man bærer med sig resten af livet.

Nærværende skarphed
Billedligt står filmen på et nærmest overmenneskeligt plan: enkelt og dog så perfektionistisk, stramt komponeret. Intet billede er overladt til tilfældighederne, og hvert enkelt lille fnug i kameraets linse bliver nærværende.

Carlo Battisti, der ikke var uddannet skuespiller, gav med denne præstation filmhistorien en unik gave. Sjældent har man set et så oprigtigt rørende menneskeportræt på film.

Musikken er brugt minimalistisk og yderst begrænset: på de helt rigtige steder træder tonerne ind og underbygger i det stille.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Umberto D.

Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7
Fakta om filmen
1952, Italien, Drama, 91 min
Dansk titel: Umberto D
Instr: Vittorio De Sica Prod: Giuseppe Amato, Vittorio De Sica, Angelo Rizzoli  Manus: Cesare Zavattini, Vittorio De Sica (ikke krediteret)  Foto: Aldo Graziati  Klip: Eraldo Da Roma  Mus: Alessandro Cicognini  
Medvirkende:
Carlo Battisti (Umberto Domenico Ferrari)
Maria-Pia Casilio (Maria)
Lina Gennari (Antonia)
Ileana Simova (La donna nella camera di Umberto)
Elena Rea (La suora all´ ospedale)
Lamberto Maggiorani
Priser:
BD, Bedste europæiske film
CAN-N, Grand Prize of the Festival
AAN, Bedste manuskript
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.