Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964)

Utvivlsomt en af de allermorsomste antikrigsfilm. Det lyder måske usandsynligt, at en film om atomkrig skulle kunne være morsom, men det er så afgjort tilfældet i Stanley Kubricks elskelige "Dr. Strangelove".

Helt amok
Besat af idéen om, at sovjetiske kommunister prøver at berøve amerikanerne deres "elskede kropsvæsker" går general Jack D. Ripper helt amok og sender sine tropper af sted for at angribe Sovjetunionen. Den amerikanske præsident mødes desperat med sine rådgivere, blandt andre den iltre general Buck Turgidson og den tidligere naziprofessor, Dr. Strangelove.

Hemmelig kode
Det viser sig hurtigt, at der ikke er noget at gøre. Den gale general har benyttet sig at "Angrebsplan R", der er en nødplan uden om præsidenten. De involverede B-52-fly kan ikke kontaktes, da de har slået over på en hemmelig kode.

Engagerende krydsklipning
Det er en håbløs situation, som vi følger fra alle sider. En engagerende krydsklipning mellem de tre scenarier holder konstant dampen oppe. Stanley Kubricks mesterlige instruktion skinner igennem hele filmen.

Knaldgod iscenesættelse
Den fine instruktion mærkes afgjort også i skuespillet, som fra alles side er ubetaleligt. Man har næppe set Peter Sellers spille bedre. Men også Sterling Hayden og George C. Scott er i en klasse for sig, ligesom birollerne er brillante, bl.a. den stærkt sydstats-dialekt-belemrede major Kong, der videregiver ordrer ombord på et af flyene.

Barsk humor
Det overrumplende ved "Dr. Strangelove" ligger selvfølgelig blandt andet i, at man hele tiden morer sig over et så barskt emne. Men den tekniske side af filmen er så afgjort en af de største nydelser for den sande æstetiker. Bemærk de spektakulære lyssætninger og kameravinkler, især i krigsrummet og på kontoret hos general Ripper.

Virkningsfuld dialog
Dialogen er helstøbt, et fantastisk humoristisk manuskript ligger til grund. Et af de stærkeste virkemidler i skuespillet er netop dialogen, men også kropssproget spiller en afgørende rolle. Bemærk især general Turgidson, der konstant fægter med et eller andet (om ikke andet så med et stykke tyggegummi).