Utvandrarna (1971)
Fattige svenske bønder drages af det store potentiale mod vest og tager på en farlig rejse med sejlskib til Nordamerika.
DEN STORE SATSNING
Sammenhængende film:
Utvandrarna (1971)
Nybyggarna (1972)
Jan Troells vellykkede kæmpefilmatisering af svenskernes romanperle nummer ét, Vilhelm Mobergs flere tusinde sider lange udvandrersaga, kræver trods sine sammenlagt seks timers spilletid ikke meget tålmodighed. Begivenhederne ganske enkelt flyver af sted i en velafbalanceret storfilm, der er både højdramatisk og såre simpel.
Løfte om frugtbar jord
I 1850 forlader Max Von Sydows Karl-Oskar Nilsson og hans familie som den første smålandske bonde Sverige og drager mod Nordamerika: Lokket af løftet om frugtbar jord og bedre levevilkår.
Smålandsk fattigdom
Vi følger til at begynde med Karl-Oskar og familien i den smålandske fattigdom, hvor beslutningen om udvandring bliver taget. Snart er vi med om bord på et jammerligt sejlskib, hvor udvandrerne er stuvet sammen med talrige andre udvandrere på vej mod mulighedernes land.
En rejse på et halvt år
Rejsen tager et halvt år og tager nær livet af Karl-Oskars kone, Liv Ullmanns Kristina. Da familien endelig når frem til USA, venter der dem endnu en lang rejse tværs gennem staterne, før de kan udpege deres kommende bosted.
Dramatiske vendepunkter
Det er ofte de ganske små almindeligheder i Nilsson-familiens hverdag, der skildres i Mobergs historie. Men også mange dramatiske vendepunkter. Jan Troell har fanget de fleste store øjeblikke fra romanen og vakt dem til live i en gennemført sympatisk filmatisering, der er svensk films største bedrift gennem tiderne og velsagtens set af langt de fleste svenskere.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1971, Sverige, Drama, Historie, Børn på film, 182 min.
Dansk titel: Udvandrerne- Max von Sydow (Karl Oskar Nilsson)
- Liv Ullmann (Kristina Nilsson)
- Eddie Axberg (Robert Nilsson)
- Svenolof Bern (Nils)
- Aina Alfredsson (Marta)
- Allan Edwall (Danjel)
- Monica Zetterlund (Ulrika)
- Pierre Lindstedt (Arvid)
- Hans Alfredson (Jonas Petter)
- Ulla Smidje (Danjels kone)
- Eva-Lena Zetterlund (Elin, Ulrikas datter)
- Gustaf Färingborg (Præsten)
- Åke Fridell (Aron)
- Agneta Prytz (Fina Kajsa)
- Halvar Björk (Anders)
- Arnold Alfredson (Verger)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste skuespillerinde (Ullmann)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste udenlandske film
- GG - Bedste udenlandske film
- GG - Bedste skuespillerinde (Ullmann)
- GULDB - Bedste skuespiller (Axberg)
- GULDB - Bedste film