Insomnia (2002)

Sammenhængende film:
Insomnia (1997)
Insomnia (2002)

Ordet "stemning" dukker virkelig op mange gange undervejs i dette sælsomme drama. Der hviler en forjættende stemning over historien; noget hemmelighedsfuldt og forunderligt. Billederne er smukke og originale, knivskarpe og ikke til at glemme.

Detaljerigdom
Christopher Nolan har i sin genindspilning af den norske udgave med samme titel fra 1997 lagt vægt på en detaljerigdom, der vækker stor beundring. Fotograferingen er helt unik og i sig selv en kilde til sug i maven.

Højoktans dramatik
Historien byder sig også til med sin høje oktan af dramatik. Al Pacino spiller politimanden, Will Dormer, der sammen med sin makker fra L.A. bliver sendt til Alaska som forstærkning i forsøget på at opklare et mord.

Uheldet er ude
Uheldet er hurtigt ude, at Dormer kommer til at skyde og dræbe sin makker i en tæt tåge, mens de jager morderen. Ingen får at vide, hvordan det hele skete, men Dormer erfarer siden, at morderen var vidne til handlingen.
 

Søvnløs i Alaska

Sideløbende med at Dormer arbejder videre med opklaringen, må han kæmpe med sin dårlige samvittighed og en total søvnløshed i det natløse sommer-Alaska. Han mødes med morderen og træffer nogle aftaler - de er jo begge på en måde i samme båd - men hvem kan efterhånden stole på hvem?

Noget at tygge på
Stærk i sit udtryk og overraskende undervejs giver "Insomnia" sine tilskuere noget at tygge på. Der er grund til at gruble, ikke mindst over de som nævnt unikke billedkompositioner og klip, der er af et sjældent kunstnerisk snit.

Betagende dybde
Mange scener rummer en betagende dybde i spændingen, blandt andet den forfærdende jagt over drivtømmeret. Al Pacino formidler søvnløsheden og skyldfølelsen helt ind bag huden på tilskueren. Men skildringen af trætheden ligger endnu mere i instruktørens perfekte brug af kameraet og klippeteknikken.
 

Mørke i lyset

En stor præstation at skabe en så mørk film i omgivelser, hvor der er lyst døgnet rundt. I forhold til originalen fra 1997 er denne udgave dog langt mere distanceret og evner ikke rigtigt at få den indre nerve formidlet uden sukrede overdrivelser.