Dead Poets Society (1989)

Tematisk beslægtede film:
Dead Poets Society (1989)
School Ties (1992)
Mr. Holland's Opus (1995)
Heaven Help Us (1985)
Les choristes (2004)

Spud (2010)

Sammenhold og venskab. At finde en identitet. Den store faderfigur. Disse er nogle af hovedtemaerne i Peter Weirs højt skattede drama "Dead Poets Society". Det er en film, der tåler gensyn. Der er mange betagende elementer, men også nogle sider af historien, som man i længden godt kan se sig lidt bitter på.

Alternativ lærer
Til en streng og disciplinær drengekostskole ankommer en dag den meget alternativt tænkende lærer, John Keating. Hans fremgangsmåder forundrer og forfører de mange drengesind, og inden længe forguder og beundrer de denne nye lærer.

Selvstændigt tænkende

Selvfølgelig er det ikke noget for de gamle, støvede lærere at opleve, hvordan Keatings elever begynder at tænke på sjælen og dén slags pjat. Hele tiden synes Keating i fare for at få sparket, alt imens drengene udvikles mere og mere selvstændigt og åbent.

Åndeligt udvidende
Drengene genstarter "Døde poeters klub", en klub, som Keating selv grundlagde i sin kostskoletid. Her skal man mødes og komme hinanden ved på en "åndeligt udvidende" måde.

Livsbekræftende
"Dead Poets Society" er beundringsværdigt livsbekræftende, men der er alligevel lidt for meget sødsuppe over den enstemmighed, som drengene lægger for dagen. De er alle (uden undtagelse) betaget af Keating ned i mindste detalje. Keating kommer med alt det, drengene kun kunne drømme om.

Poesien åbner "livets porte"
Han åbner hele verden for dem. Ingen af dem har tidligere overhovedet kunnet tænke sig til disse muligheder. Det er poesien, der åbner porte til hele livet. Kærligheden berøres i flygtighed, da en af knægtende i savl og hast forelsker sig i en lyserød cheerleader. Robin Williams og alle knægtene leverer flot skuespil, og det er afgjort filmens helt stærke side.