Manon des sources (1986)

    Datteren til en uretfærdigt behandlet far får afløb for sine frustrationer, da hun finder en metode til at få hævn.


    ONDSIND & ULYKKE

    Sammenhængende film:
    Jean de Florette (1986)
    Manon des sources (1986)

    Efterfølgeren til Claude Berris mesterværk, Jean de Florette, spinder de løse ender sammen og slutter den lille tofilmsring, der i øvrigt er indspillet samtidig i 1986. "Manon des sources" fortæller historien om den unge kvinde, Manon, der er blevet i området efter sin pukkelryggede fars død og nu vandrer rundt med sine geder og passer sig selv.

    Afløb for ophobet had
    Da hun for alvor finder ud af, hvad det var, der fik faderen til at bukke under dengang under tørken, bliver hun så frustreret og rasende, at hun på en eller anden måde må have afløb for sit had.

    Afsløringer på bordet
    Hun finder ved et tilfælde udspringet til landstedets kilde, der nu springer som den burde have gjort under faderens tid, og stopper den til. Nu står den naive Ugolin uden vand og kommer hurtigt i store vanskeligheder. Der må afsløringer på bordet, og de kommer til at koste dyrt.

    Ondsind & ulykke
    Sandhederne kommer frem og ondsind og ulykke bliver vendt til retfærdighed i dette afsluttende kapitel af alle tiders franske filmsaga.

    Overbevisende spil
    Skuespillerne fortsætter linjen fra første film, Daniel Auteuil dog en lille smule mere forudsigelig, Emmanuelle Beart overbevisende som den næsten helt tavse Manon. Yves Montand er fremragende, endnu bedre end i den første film.

    Visuel skønhed
    Filmen rummer den samme visuelle skønhed og æstetik som sin forgænger men har en tendens til at væve en lille smule for længe rundt i sine mange fortællinger.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1986, Frankrig, Schweiz, Italien, Drama, Historie, 108 min.

    Dansk titel: Manon og kilden
    Instr: Claude Berri Prod: Alain Poiré, Pierre Grunstein Manus: Claude Berri Baseret på: roman af Marcel Pagnol Foto: Bruno Nuytten Klip: Geneviève Louveau, Hervé de Luze Mus: Jean-Claude Petit, Roger Legrand, Verdi (tema)