Arven (2003)

Sammenhængende film:
Bænken (2000)
Arven (2003)
Drabet (2007)

Den ene dramatiske scene afløser den anden i denne Per Flys midterste film i trilogien om "de danske sociale klasser"; under- middel- og overklassen. Hvis man skulle være i tvivl, forsøger "Arven" at skildre overklassen, og Per Flys gengivelse af disse "rige væsner" er set gennem smalle briller, så stereotyperne får lov at slå rødder helt ud blandt tilskuerne i bedste FamilieJournalen-stil.

De rige er væmmelige!
Moralen er næsten fra første scene givet; at de rige er nogle væmmelige, umoralske, pengegriske, asociale typer med privatchauffører og millionvillaer. Det er således ikke rart at være rig. Man bliver et rigtigt dårligt menneske af de mange grimme penge, og dette er Per Flys uindpakkede budskab mere end noget andet i denne melodramatiske film.

Højspændt stordrama
De dramatiske intimbegivenheder sprøjter eksplosivt ud - scene efter scene, så der slet ikke er levnet plads til sandsynlig menneskelig udvikling. Det hele er højspændt stordrama, hvor skilsmisser og begravelser går hånd i hånd med familieopgør.
 

Lykkelig gift

Den lykkeligt gifte Christoffer bor i Stockholm med sin kone Maria. Han har lagt tiden i familiens stålvirksomhed bag sig, men da faren hænger sig, føler Christoffer sig presset til at tage hjem og få orden i sagerne. Moren Annelise lægger sit karakteristisk umenneskelige pres på sønnens skuldre, og Christoffer ser ingen anden udvej end at videreføre virksomheden som direktør.

Overklasse-blackout
Det sætter ægteskabet på alvorlige prøvelser, men der skal alligevel noget til at slå en oprigtig forelskelse ud af kurs. Tilværelsen i den absolutte overklasse stiger dog Christoffer så meget til hovedet, at han til sidst ikke er til at kende igen.

Mod det absolutte nederlag
Historien former sig stort set, som det kunne forventes i en dyster ensretning mod det absolutte nederlag. Per Fly fortæller i ofte dystre billeder og med en konsekvent neddroslet kameraføring: Vi skal ikke være i tvivl om, at rigmandskorthuset er på vej til at kollapse.

Dramatiske klip i tid
Et af Per Flys enkle virkemidler er den dramatiske klipning i tid: Der kan meget nemt gå et par måneder og halve år hist og her for at fastholde dét højspændte niveau, historien byder sine tilskuere. Små tekster på lærredet fortæller os oven i købet, hvor vi er, hvis vi skulle være i tvivl: Nu er vi på fabrikken, nu er vi ved millionærvillaen i Nordsjælland, osv.

Opmærksom på sig selv
Denne trang til at gøre opmærksom på helt basale fortællemæssige elementer i filmen opleves som en noget komisk understregning af, at filmen ikke er særligt overbevisende fortalt. Teksterne kan reelt tolkes som en form for panik-kontekstualisering.

Masser af transportscener
En anden anmassende og yderst gennemgående fortælleteknisk metode i "Arven" er transportscenerne: Vi ser samtlige transportscener, hvilket indebærer, at en pæn bid af filmen går med at køre i bil og flyve, betragte fine rigmandsbiler køre ind ad perlegruset, og flotte flyvere lette og lande.

Et svaghedstegn
Hvad har Per Fly villet opnå med alle disse køre- og flyveture? Igen kan man tolke disse mange (unødvendige) scener som et svaghedstegn. Ikke alene kunne filmen have været 30 minutter kortere uden disse fyldscener, den ville også have vundet ved ikke hele tiden at skulle forklare og udpensle for sine tilskuere, at man altså skal køre i bil eller flyve for at komme fra A til B.

Ingen lyspunkter
Alt i alt udgør ”Arven” handlingsmæssigt et mørkt drama uden lyspunkter: Vi skal virkelig have banket ind i vores kønne små hoveder, at de rige har det rigtig svært, og at det ikke er spor rart at være rig i Danmark. Dette kulminerer, da vi i en ynkelig voldtægtsscene indirekte erfarer, at de rige åbenbart også er impotente (!).

Rige går på jagt
Ulrich Thomsens habile spil i hovedrollen redder en del af filmens vanskelige skal lige op over vandskorpen, men der er langt mere problematisk spil fra både Ghita Nørby og Lars Brygmann, der på et tidspunkt begge har jagthat på, for rige mennesker går nemlig på jagt (med hat).