Trois couleurs: Rouge (1994)

    En kvinde støder ind i en ældre herre, der aflytter naboens telefonsamtaler. Det er både frastødende og dragende på samme tid.


    KIESLOWSKIS SIDSTE STEMNINGSDRAMA

    Sammenhængende film:
    Trois couleurs: Bleu (1993)
    Trois couleurs: Blanc (1994)
    Trois couleurs: Rouge (1994)

    Kieslowskis sidste film – og den sidste i hans tricolore-trilogi. Med en mystisk og svært tilgængelig historie bliver filmen forholdsvis svær at sluge. Tempoet er langsomt, historien fortælles omhyggeligt i de karakteristisk farvede billeder. Ingen tvivl om, at filmen efterfølgende huskes som en "rød" film.

    Hemmelighedsfuldhed
    En ung fransk kvinde påkører en hund og bringer den til dens ejer. Men ejeren beder kvinden om at gå og tage hunden med. Det viser sig, at ejeren bruger al sin tid på at aflytte naboens telefonsamtaler og derfor har indblik i mange hemmeligheder. Kvinden fanges – delvis mod sin vilje – ind i mandens forbudte univers.

    Tungt ladet
    Tungt ladet med billedlige og fortællermæssige symboler kan "Rouge" synes langsommelig og uden mening. Det kræver koncentration og tålmodighed at sætte sig ind i Kieslowskis særprægede filmunivers. Lykkes det at samle sig, kan der findes ind til de store og sande kvaliteter, der ofte ligger i et lag lige under det, der først skues.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1994, Frankrig, Drama, Romantik, Mystik, Dyr på film, 93 min.

    Dansk titel: Rød
    Instr: Krzysztof Kieslowski Prod: Martin Karmitz Manus: Krzysztof Kieslowski, Krzysztof Piesiewicz Foto: Piotr Sobocinski Klip: Jacques Capelier Mus: Zbigniew Preisner
    Priser
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • BD - Bedste ikke-amerikanske film
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering
    • GG-N - Bedste udenlandske film